EL: Menneskesmugling skal være lovligt

Det skal være lovligt at være menneskesmugler, så længe man ikke tjener penge på det.

Det mener Enhedslisten, efter at en svensk-syrisk mand i sidste uge blev anholdt i Padborg for at forsøge at hjælpe sin familie til Sverige. Det skriver DR Syd.

Hassan Abdullaziz var rejst fra Sverige, hvor han bor, til Tyskland for at mødes med fem af sine familiemedlemmer heraf tre børn og så følges med dem på togturen til Sverige. Han blev anholdt og fik en bøde på flere tusinde kroner.

Men retsordfører i Enhedslisten Pernille Skipper mener ikke, at manden gjorde noget forkert.

- Det er en ganske menneskelig handling, som er fuld forståelig. Og jeg må ærligt sige, at hvis det er ulovligt, så er der for mig at se noget galt med loven, siger Pernille Skipper.

Der skal skelnes

I sidste uge valgte også flere danskere at trodse udlændingeloven og køre flygtninge og migranter i retningen mod Sverige. Også en 41-årig dansk mand blev anholdt i forsøget på at fragte fem udlændinge over færgen fra Grenå til Sverige.

Ifølge Pernille Skipper bør der i fremtiden skelnes mellem, om menneskesmuglerne modtager penge for deres gerning, eller om de gør det udelukkende for at hjælpe andre.

- Jeg mener, at vi skal trække en meget klar linje mellem de menneskesmuglere, som udnytter flygtninge i en meget svær situation og gør det for egen vindings skyld, og så de mennesker, som forsøger at hjælpe folk i nød, for eksempel deres familiemedlemmer, siger retsordfører i Enhedslisten Pernille Skipper.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen afviser, at loven bør laves om. Politi og domstole skal fortsat vurdere fra sag til sag, hvor alvorlig lovovertrædelsen er, siger han til DR Syd.

Også Socialdemokraterne siger nej til at ændre loven.

Flygtninges vej ind i Danmark

  • En flygtning, der søger asyl i Danmark, er typisk enten blevet pågrebet eller har selv henvendt sig til politiet.
  • De fleste ankommer direkte til Center Sandholm, der drives af Røde Kors.
  • En mindre del henvender sig til politiet i København eller bliver pågrebet i Sønderjylland eller på Lolland.Herefter bliver de registreret som asylansøger af politiet. Og de første dage og måske uger bor de på Røde Kors modtagecenter i Sandholm eller Helsingør.
  • Herefter bliver de sendt ud på et af de mange asylcentre rundt omkring i landet. Nogle er drevet af Røde Kors andre af kommuner.
  • Udlændingestyrelsen bruger de følgende måneder på at behandle ansøgningen om asyl og giver herefter enten afslag på asyl eller opholdstilladelse i Danmark.
  • Hvis flygtningen har fået opholdstilladelse bliver vedkommende sendt ud i en kommune. Det sker efter et kvotesystem, hvor Udlændingestyrelsen tildeler de forskellige kommuner et vist antal flygtninge. I år i alt 12.000.
  • Her får flygtningen tildelt en bolig, modtager kontanthjælp og skal de følgende tre år deltage i et integrationsprogram. Det omfatter danskkursus og derefter forskellige former for aktivering, jobtræning og virksomhedspraktik.