Politik

Ritt Bjerregaard: Flygtningekrisen er vores egen skyld

af

Søndag kl. 20.55 sender TV 2 debat med bl.a. toppolitikere, herunder alle partilederne, og eksperter om den ekstraordinære flygtningestrøm, der for alvor har nået Danmark.

Ingen siger det højt. Men der er ikke andre at bebrejde for flygtningekrisen end os selv. 

Det siger Ritt Bjerregaard, tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester i København, i et interview med Ekstra Bladet søndag. 

- Når vi har så mange flygtninge, så er det fordi, vi fører krig. Vi bomber selv i Syrien. Vi var selv med i krigen i Irak. Vi var selv med til at bombe Libyen. Måske var det en fordel, at Gaddafi (tidligere diktator i Libyen, red.) var der i stedet. Han var diktator, ja, dem er der jo mange af i Mellemøsten. Men det var en stat, der kunne fungere. Nu ser vi resultatet, siger hun og klandrer medierne for aldrig at bringe de mere komplicerede sammenhænge til torvs. 

Kan man ubetinget sige, at vi selv har skabt de krige og konflikter, spørger Ekstra Bladet. 

- Ja, det har vi da. Hvem har ellers, spørger Ritt Bjerregaard retorisk og svarer bekræftende på, at det er den direkte årsag til, at flygtninge og migranter strømmer i tusindtal til Europa og Danmark. 

Måske er danskerne ved at se den sammenhæng, som den pensionerede socialdemokratiske politiker savner i debatten. 

Ifølge en ny Gallup-undersøgelse er der det seneste år sket et markant skred i danskernes holdning til flygtningekrisen. I dag mener de fleste danskerne – 56 procent – at vi bør give opholdstilladelse til flere flygtninge - for et år siden var blot 36 procent af danskerne af den opfattelse. Det skriver Berlingske søndag.

- Målingen er udtryk for, at danskerne har erkendt, at vi er nødt til at gøre noget ved problemet. Vi kan ikke vende ryggen til længere, siger Bjarke Møller, direktør for Tænketanken Europa, til Berlingske. 

37 procent af danskerne har ifølge målingen det modsatte standpunkt. De mener, at Danmark bør give færre opholdstilladelser. 

 TV 2 har samlet en række historier fra de mennesker, der flygter i en såkaldt mosaik, som du kan folde ud ved at trykke på billederne:

T2Toolbox embed

 På baggrund af spørgsmål på de sociale medier har vi herunder besvaret 9 ting mange ikke var klar over om flygtningekrisen.

T2Toolbox embed

Derfor skriver TV 2 'flygtninge og migranter'

TV 2 modtager en del henvendelser fra seere og læsere, der mener, vi bruger de forkerte termer om de mange mennesker, der i denne tid strømmer til Danmark. 

I hovedtræk dækker de forskellige begreber over følgende: 

  • Asylansøger: En person, der har søgt om asyl i et givent land.
  • Flygtning: En person, der har opnĂĄet at fĂĄ asyl.
  • Indvandrer: En person, der har fĂĄet opholdstilladelse til at være i et andet land.
  • Migrant: En person, der er rejst til et andet land.

I daglig tale kaldes mange for flygtninge. Mange vil også mene, at hvis man for eksempel flygter fra fra krig i Syrien, er man flygtning – selvom man endnu ikke har fået asyl.

Derfor har TV 2 valgt, at de, der er på flugt fra krig og personlig forfølgelse, kaldes flygtninge. Også selvom de ikke har fået asyl. Resten omtales som migranter. Består gruppen af både flygtninge og migranter, kalder vi dem begge dele. 

Overblik: SĂĄdan begyndte krigen i Syrien

Konflikten i Syrien er gået ind i sit femte år.De seneste fire år er konflikten mellem præsident Bashar al-Assad, oprørsgrupper og militante jihadister blevet mere voldelig og mere kompleks.

SĂĄdan begyndte konflikten:

  • Fredelige demonstranter havde forsøgt at samles i Syrien i kølvandet pĂĄ Det Arabiske ForĂĄr, der skyllede ind over Mellemøsten i 2010, men uden større folkelig opbakning.
  • I midten af marts 2011 blev 15 teenagere anholdt og torteret for regeringskritisk graffiti i byen Daraa nær den jordanske grænse, hvilket fik enorme menneskegrupper pĂĄ gaden i protest.
  • Syriens præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker mødte demonstranterne med ĂĄben ild, vold og massearrestationer.
  • Demonstranterne startede smĂĄ væbnede grupper for at beskytte sig selv. Hermed gik det fra fredelige demonstrationer til en væbnet konflikt.
  • Konflikten udviklede sig for alvor til ĂĄben borgerkrig, da den syriske hær 3. februar 2012 indledte et bombardement af landets tredjestørste by, Homs, for at drive oprørerne ud.

Kilde: BBC