-Nu skal en justitsminister jo ikke sidde her og......Billedet af den lille dreng med skoen gjorde dybt indtryk på mig, hvor jeg blev både vred og meget berørt. Og så den her lille pige, så bliver jeg mega stolt over, at dansk politi kan sådan noget. Det er ikke alle lande, som har betjente af den karakter, hvor de evner både at være empatiske det ene øjeblik og tage den barske mine på det næste.
Sådan sagde en rørt justitsminister Søren Pind i et interview på TV 2 News lørdag om den seneste uges tilstrømning af flygtninge.
Den reaktion faldt samfundsdebattør og formand for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm for brystet. Hun skriver på Facebook:
- Sidder og ser Søren Pind på News - næsten tårevædet, prale af, at han som justitsminister ikke har krævet lov og ret genoprettet, men ladet Gud og hvermand, herunder potentielle terrorister, strømme ind i Danmark. Han har nemlig ”empati”, som han understreger. Samtidig kalder han sig sherif – og har John Wayne som coverbillede. Det er tæt på at være komisk. Når tingene spidser til, sidder han med hænderne i skødet og tårer på kind.
- Grænsen ligger ned
Over for TV 2 News uddyber hun:
- Jeg synes, det er fint at vise sympati med folk, som er forfulgt. Men Søren Pind er justitsminister. Hans opgave er at sørge for, at der er lov og orden og sikkerhed i Danmark, siger hun og tilføjer, at der i den seneste uges tid er sket "et sammenbrud af lov og orden - og at grænsen ligger ned."
Hun peger på, at der kan være potentielle terrorister i blandt de mange flygtninge og migranter, som har fundet vej til Danmark.
- Det bekymrer mig og jeg bliver ikke specielt begejstret over at se Søren Pind ligefrem være stolt over det, der er sket i denne her uge. Han har tidligere slået sig op som en, der var principfast og lagde vægt på at have lov og orden, også selvom man har en stor opinion imod sig, fortsætter Katrine Winkel Holm og understreger, at hun ikke gør grin med, at justitsministeren udviser empati.
Artiklen fortsætter nedenfor videoen:
- Kæden springer af
- Jeg har kritisereret, at han praler af og nærmest er stolt af det, der er sket i ugens løb. Jeg synes, han skulle bruge sin empati på at beklage det, der er sket og garantere den danske befolkning, at det ikke vil ske i fremtiden, siger hun.
Katrine Winkel Holm mener "kæden springer af", fordi hun synes, Søren Pind skifter mening.
Hun fortsætter med at argumentere for, at Danmark har brudt sine egne regler ved at undlade at registrere de flygtninge og migranter, der er kommet ind over grænsen, fordi man ikke har ville bruge de kræfter, der skulle til.
Tidligere forklarede Søren Pind, at han mener, politiet traf den rigtige beslutning i situationen - da flygtninge og migranter begyndte at strømme over grænsen til Danmark - de fleste på vej videre til Sverige.
- Jeg synes, de har gjort det rigtigt og flot. Vi er i en kompliceret virkelighed, hvor flere beslutninger faktisk godt kan være rigtige, sagde Søren pind og henviste til politiets beslutning om først at tilbageholde flygtninge og migranter og siden lade dem passere.
- Det er ikke dansk kultur at tvinge dem i håndjern og alt muligt andet. Håbet om at udvise dem til Syrien osv. er ikke eksisterende, så derfor må vi lade folk gå, sagde han.
- Kollaps af lov og orden
Men et empatisk politi betyder ikke, at Danmark skal glemme, at vi har en grænse og ser igennem fingrene med alle tilrejsende, siger Katrine Winkel Holm.
- Så hvis du kaster dig på skinnerne, så siger vi, at det er okay. Det er jo anarki og kollaps af almindelig civiliseret lov og orden.
Katrine Winkel Holms Facebookopdatering:
Vi kan kun vise dig dette Facebook-opslag, hvis du accepterer alle cookies.
EU's asylpolitik - hvem er ansvarlig for flygtningene?
Generelt om Dublin-reglerne
Formålet med den såkaldte Dublin-forordning er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun behandles af ét af landene.
Forordningen fastlægger en række kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Det drejer sig bl.a. om familie, lovligt ophold i andre Dublin-lande, visse ulovlige indrejser i et Dublin-land og tidligere asylansøgninger i Dublin-lande. Hvis det ikke er muligt at fastslå, at et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylsagen, skal landet selv behandle asylansøgningen.
Dublin-reglerne finder kun anvendelse, hvis en udlænding enten søger asyl i Danmark eller har søgt asyl i et andet EU-land. Udlændinge, som ikke søger asyl i Danmark, og som ikke har søgt asyl i andre EU-lande, er ikke omfattet af Dublin-reglerne.
Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en udlænding er rejst ulovligt ind i (dvs. over den ydre grænse), som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle udlændingens asylansøgning.
Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis asylansøgeren er kommet over EU’s ydre grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet).
Tilsvarende vil Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig, at en person, der senere søger asyl i EU, er kommet ind i EU ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et ikke-Schengenland).
Reglerne skal ses i lyset af bl.a., at de lande, som har en ydre grænse som udgangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol.
Særligt om transitlande
Det forhold, at en udlænding er rejst gennem et eller flere EU-lande – og i den forbindelse har passeret en eller flere indre grænser i EU – medfører som udgangspunkt ikke, at disse lande bliver ansvarlige for at behandle den pågældendes asylsag efter Dublin-reglerne. Det gælder uanset, om det er det første land, hvori udlændingen bliver registreret af myndighederne.
Danmark vil derfor heller ikke i udgangspunktet kunne tilbageføre personer, der søger asyl i Danmark til Tyskland, efter Dublin-reglerne med den begrundelse, at de pågældende er rejst gennem Tyskland (over de indre grænser), hvis de pågældende ikke har søgt asyl der. Det gælder, uanset om de tyske myndigheder har registreret dem eller ej.
På samme måde vil Danmark i udgangspunktet heller ikke blive ansvarlig efter Dublin-reglerne for udlændinge, som er rejst gennem Danmark (over de indre grænser), og som søger asyl i et andet Dublin-land – f.eks. Sverige – hvis de ikke har søgt asyl i Danmark. Det gælder, uanset om de bliver registreret i Danmark eller ej.
Betydningen af registrering og opslag i EU’s asylfingeraftryksregister
I tilfælde, hvor en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, er myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej – forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge om personen er registeret i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) som asylansøger i et andet EU-land. Er dette tilfældet, skal sagen behandles efter Dublin-reglerne.
Det forhold, at de danske myndigheder undersøger identitet på udlænding med ulovligt ophold i Danmark, herunder foretager oplag i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) medfører ikke i sig selv, at Danmark bliver ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen efterfølgende søger asyl i et andet EU-land.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet - Asyl- og Visumkontoret
Sådan bliver prisen fastsat
Priserne, som flygtninge og immigranter må betale for at forsøge lykken i Europa varierer fra alt mellem et par få tusinde for nogle dele af en rute til 50.000 kroner.
Ifølge Sine Plambech, der er antropolog på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), bliver prisen fastsat udfra risiko, længde, rute, hvilke dokumenter, der eventuelt kræves, og i hvor høj grad, der kan tilbydes sikkerhed, som f.eks.:
- Typen af båd
- Antallet af personer, der kan være om bord på båden
- Afhentning, hvis eks. bilen går i stå i Sahara-ørkenen
Samtidig skelner menneskesmuglerne også mellem, om det er en kvindelig eller mandlig flygtning/immigrant. Prisen for kvinder er som regel højere, da mange kvinder ikke har rede penge, men skal låne til rejsen.
