Flygtninge: Det er tid til håb, Lars Løkke
Der bliver skrevet europæisk historie i disse dage.
Billeder af druknede børn, køer af tørstige flygtninge på danske mortorveje, kaos på EU’s banegårde. Det hele ætser sig ind på nethinden og minder os alle sammen om, at dette ikke er et forbigående fænomen. Konflikterne og fattigdommen kan ikke stoppes på uger, og vi kan ikke længere holde det ude af vores egen verden. De valg, vi træffer de kommende dage, vil derfor ikke bare få afgørende betydning for de mange mennesker, der i desperation søger beskyttelse hos os. De vil også bestemme vores egen retning, vores egne liv og muligheder for at leve i fred og fremtidig velfærd. Kun een ting står klart: Gør vi ingenting, ender vi i kaos.
Måske er vores fælles største udfordring, at vi efterhånden ikke selv tror på, at vi kan løse den enorme opgave, som den nye virkelighed byder på. Ud over den gru vi alle føler på vegne af de mange mennesker på flugt, føler de fleste af os også en snigende angst og magtesløshed over for situationen. Men der er håb. Opgaven kan løses. Vi kan faktisk håndtere situationen, både med de nuværende flygtninge og med de konflikter og den fattigdom, som de flygter fra. Vi kan bare ikke gøre det alene. Det er tid til at mobilisere den solidaritet, som er vores største værn og vores største kraft, når store katastrofer rammer os. Og i denne sammenhæng er det i EU, at vi kan finde den solidaritet. Og heldigvis er vi inviteret med ved bordet, når der skal findes løsninger.
Og det skal der. Først må vi forholde os til den helt akutte nødsituation ved EU's ydre grænser mod syd-øst. Det betyder, at vi solidarisk må have genplaceret store grupper af flygtninge, som lige nu opholder sig der. Derfor må vi vise format som nation og ikke sende de flygtninge, der kommer til Rødby, tilbage til det EU-land, de kommer fra, selv om vi egentlig har ret til det. Gør vi det, kan vi for det andet skabe ordnede forhold i modtagerlandene. Vi kan lave fælles modtagefaciliteter, som på en værdig måde modtager flygtningene, og sender dem hjem, der ikke er flygtninge. Endelig bør vi sætte ind med massiv støtte i nærområderne for at lette den desperate situation hos de 95 procent af flygtningene, der stadig befinder sig der. Her kan EU-landene i fællesskab gøre en virkelig forskel med humanitær bistand.
Det centrale er, også for Danmark, at man er nødt til at have alle ovenstående elementer med for at få en holdbar løsning. Man kan ikke kun forlange flygtninge registreret i modtagerlandet – uden at være med til at løfte den byrde, de andre lande så står med. Man kan ikke kun hjælpe i nærområderne og lade som om problemerne ikke allerede er i Europa. EU-landene har brug for at finde en samlet løsning, og Danmark har brug for, at regeringen aktivt melder sig under fanerne i arbejdet på at få den. Vi har lige nu en historisk chance for at bringe orden i kaos. Vi kan, sammen med resten af EU, tage os langt bedre, mere værdigt og mere kontrolleret af de store flygtningestrømme. Og når man tænker over det, er der faktisk kun denne ene mulighed. Både for flygtningens og for vores egen skyld.
Indtil nu har den danske regering reageret på den historiske flygtningekrise ved at skære ned på udviklingsbistanden til nærområderne, nægtet at deltage i den flygtningeaftale som EU blev enige om i juli, skære ned på underholdet til børnefamilier i Danmark og ved at indrykke annoncer i andre landes aviser om, at vi ikke ønsker at modtage nogle flygtninge. Regeringens største udenrigspolitiske satsning har været at sende Inger Støjberg ned til en jordansk flygtningelejr for at bede flygtningene om at blive der.
Derfor var det også befriende, at Venstre nu lader forstå, at man har flyttet sig. At man på Danmarks vegne har tilbudt Tyskland at tage en gruppe syriske flygtninge – om end i beskedent omfang. At det også for Lars Løkke nu står klart, at ”den bedste løsning er en europæisk løsning”. Denne nyvundne ”realisme”, som Løkke betegner sin nye kurs, er meget, meget velkommen.
Der har været en tid til valgkamp og populistiske udmeldinger. Der har været en tid til at nære den illusion, at Danmark kan styre verdens flygtningestrømme ved at behandle vores egne flygtninge dårligt. Nu er tiden en anden. Nu skal vi løfte blikket og erkende omfanget af den udfordring, vi står med i Europa, og af den nød som mange, mange flygtninge er i. Det kaos vi oplever nu, risikerer at blive til vores egen katastrofe, hvis vi ikke kaster kræfterne ind i de fælles europæiske løsninger og dermed finder styrken til at hjælpe både flygtningene og os selv. Derfor er der også en tid til at finde håbet frem og kaste sig helhjertet ind i EU’s kamp for vores egen fremtid.
Den tid er nu, Lars Løkke.