Hulubulu - Mette, hvor er du henne?
De siger sjældent noget.
Og når de gør, siger de ikke meget.
Siden Mette Frederiksen blev formand for Socialdemokraterne, har der været stille fra den socialdemokratiske top. I en sådan grad, at man begynder at fornemme en vis rådvildhed ved partiets ordførere. Hvilken linje skal de følge? Hvad er angrebsstrategien? Hvor vil Mette Frederiksen have dem til at løbe hen?
Alt imens har regeringen haft travlt. Venstre kan allerede sætte flueben ud for de første valgløfter, og særligt på udlændingeområdet har partiet været i offensiven. Modsat har Socialdemokraternes største udmelding siden valget været, at man ikke vil udnytte et alternativt flertal med Dansk Folkeparti til at få sin egen politik igennem.
Forklar lige dén til vælgerne. Både de socialdemokratiske vælgere, men i lige så høj grad de vælgere, partiet gerne vil erobre tilbage fra Dansk Folkeparti. Den er svær at få til at flyve. Og budskabet var øjensynligt også svært at forstå for flere medlemmer af den socialdemokratiske gruppe. I hvert fald krævede det ifølge flere kilder en længere udredning af den socialdemokratiske top på partiets sommergruppemøde, før spørgsmålene fra gruppemedlemmerne forstummede.
Løftebrud, løftebrud...
Socialdemokraternes passivitet står i skærende kontrast til, hvordan Venstre for fire år siden håndterede partiets valgnederlag. Angrebsplanen var nærmest lagt før valget var afgjort: Løftebrud, løftebrud og atter løftebrud. Strategien var gennemtænkt fra starten, slagene kom fra forskellige sider, men sad alle samme sted. Lige i solar plexus på Socialdemokraterne. Mange mener, det var her, Venstre lagde fundamentet for deres comeback den 18. juni i år.
Men hvor er Mette Frederiksens angrebsplan? Øjensynligt er der ikke nogen endnu. I stedet satser man på det lange seje træk. Projektet Mette Frederiksen skal bygges langsomt op. Analysen er, at Lars Løkke Rasmussen ikke er en døgnflue, og derfor må Mette Frederiksen heller ikke blive det. Krudtet skal holdes tørt, og opbygningen skal times hen over de næste år.
Floskler forude
Første trin på stigen i opbygningen af Mette Frederiksen er den socialdemokratiske kongres senere på måneden.
Her er forventningen, at Mette Frederiksen vil male på det store lærred og fortælle, hvad grovskitsen i hendes projekt er. Det kan meget let ende i noget, mange vil opfatte som socialdemokratiske floskler om balance og fællesskab. Og pressens repræsentanter vil under alle omstændigheder stå klar og udfordre de store tanker med konkrete spørgsmål: Skal der flere penge til dagpengesystemet?
Hvor står partiet, når det kommer til den kommende skattereform? Hvad vil Socialdemokraterne konkret have med i en finanslov? Det er dog tvivlsomt om Mette Frederiksen vil bide til bolle og svare på spørgsmålene. Og så længe hun ikke gør det, bliver det svært for partiets fodsoldater at slå tilbage på Løkke.
Tiden vil vise, om Mette Frederiksen med sin tilbageholdende strategi har valgt rigtigt. Det kan ofte være en god investering at tænke sig om i politik, men fuldstændigt at overlade banen til Lars Løkke Rasmussen kan også være farligt. Han har før vist, at han ikke skal have meget manøvrerum for at bringe sig selv i offensiven. Og tvinge andre i defensiven.