Råd til regeringen: Gå ikke tilbage til en fuser

Det forekommer mig, at vi har hørt en masse om, hvad regeringen ikke vil: Alt det, der skal skæres, barberes, hugges om, lukkes og nedlægges.

Men hvad vil den gerne?

Vi ved, at der er blodige planer om at fjerne Danmark fra førstepladsen som landet med verdens mest ambitiøse klimapolitik. Lomborg skal genoplives i året, hvor verden skal vedtage den klimaaftale, der glippede for Løkke i Bellacentret i 2009. Når det gælder miljø og klima, siger regeringen: ’Nej tak, duer ikke!’, som prinsessen i Klodshans.

Vi ved, at der skal skæres i de ’kornfede’ uddannelser. Investering i viden som Danmarks råstof er åbenbart historie. Nej tak, duer ikke!

Vi ved, at Irak/Afghanistankommissionen er nedlagt. Ingen grund til refleksion over vores krigsindsats. Vi vil ikke gøre som alle andre lande, for deres undersøgelser var bare besværlige. Igen: Nej tak, duer ikke!

Vi ved, at den vigtigste forbedring af uligheden i vores land i mange år, udryddelsen af fattigdomsydelserne, allerede er historie. Regeringen vil ikke have mere lighed, men foretrækker fattige børn i fattige familier – hvis de altså kommer fra et andet land. Nej tak, duer ikke!

Vi ved, at den særlige tryghed, barslende kvinder var blevet stillet i udsigt, nu er fjernet med et pennestrøg. Regeringen vil hverken hjælpe fødende kvinder eller overbebyrdede jordmødre. Net tak, duer ikke!

Vi ved, at der kommer blodige besparelser på vores hjælp til verdens fattige. I en tid hvor flygtninge og migranter flygter fra krig og fattigdom, vælger regeringen at skære i lige netop det, der skulle give dem håb. Håb om en bedre fremtid i deres eget land. Nej tak, duer ikke!

Alle disse initiativer – og listen er egentlig meget længere – peger kun i én retning: Tilbage. Tilbage til nullerne eller noget der ligner. Kald mig bare naiv, men jeg mener, at politik skal handle om fremtiden. Om hvordan vi bliver klogere, bedre, tryggere. Hvordan vi flytter verden hen til et bedre sted. I stedet har vi nu en visionsløs regering, som vil tilbage til noget, der var engang. De glemmer åbenbart, at det endte galt, sidste gang de førte os derhen. Endte med arbejdsløshed, splittelse og økonomisk uføre. Og ikke mindst glemmer de, at verden skal fremad – ikke tilbage.

Hvis regeringen endelig vil se på gamle dage, kan jeg anbefale et råd fra hine tider: Gå ikke tilbage til en fuser!