Politikerne elsker de sociale medier – men de giver også blå mærker
Danske politikere er vilde med Facebook og Twitter, og de sociale medier er blevet helt afgørende for politikernes kommunikation og pleje af image.
Der er da også flere fordele for politikerne ved at kommunikere via de kanaler, for eksempel undgår de pressen som kritisk mellemled.
Men der er kort fra tanke til handling på de sociale medier. Nogle gange også for kort.
Der er efterhånden en række eksempler på, at politikere har været lidt for hurtige, når de er faret i det elektroniske blækhus på for eksempel Twitter for at komme med en bemærkning eller en holdning til en sag.
Konsekvensen har været, at de har brændt nallerne så eftertrykkeligt, at de efterfølgende har været nødt til at undskylde eller trække bemærkningen tilbage.
Dobbeltmoral og Plastergate
Senest i rækken af eksempler er der venstrepolitikeren Thomas Bak, som i torsdags skrev følgende på sin Twitterprofil:
- Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Hvem brændte for ti år siden Dannebrog af og angreb danske ambassader? Og hvem vil nu gerne have asyl/immigrere til Danmark?
Opdateringen vakte vrede rundt omkring i det politiske landskab, og også internt i Venstre fik Thomas Bak klar besked. For eksempel var venstrepolitikeren Jens Rohde ude og kritisere ham.
– Det er primitivt og dumt at skrive sådan. Det fortæller noget om, at debatten er skredet, så man kan tillade sig at sige alt og komme med urimelige generaliseringer. Thomas Bak kan slet ikke vide, om der er et personsammenfald mellem dem, der brændte flag af og dem, der søger asyl. Og ved han det, bør han fremlægge dokumentationen, siger Jens Rohde til TV 2.
Thomas Bak har da også efterfølgende været ude og undskylde.
Frisk i hukommelsen for de fleste står måske også Kristian Jensens "plastergate", hvor udenrigsministeren så sig nødsaget til at komme med en undskyldning for en kommentar, som han havde skrevet på Facebook, efter at den havde skabt harme i Sverige.
Kristian Jensen postede et link til en artikel, der beskriver, hvordan et plaster blev beskyldt for racisme i Sverige på grund af den beige farve. Artiklen havde han ledsaget med teksten, "endnu engang er jeg glad for ikke at bo i Sverige", og det vakte altså så meget postyr, at han efterfølgende beklagede og fortalte, at det var skrevet med et glimt i øjet, og at han holder meget af Sverige.
Botox Helle
Under valgkampen blev der heller ikke sparet på det politiske krudt, og der blev da også affyret den ene bredside efter den anden på tværs af partierne på de sociale medier. Nogle af dem var mere personlige end andre.
Det vel nok mest kendte eksempel fra valgkampen er kommentaren fra Venstres Thomas Danielsen, som under en debat mellem de to statsministerkandidater sendte dette tweet ud:
- Beklager Helle Thorning-Schmidt. Folkets panderynker kan ikke fjernes med botox.
Der var dog bred konsensus om, at Danielsen var gået over grænsen med sit tweet og efter at have fået flere tæsk på de sociale medier, blandt andet fra Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, gik han ud og undskyldte.
De tre ovenstående eksempler er blot tre af de nyeste.
Listen over politikere, der har trukket en kommentar på de sociale medier tilbage, er lang. Her kan blandt andre Jeppe Kofod (S), Jonas Dahl (SF), Rasmus Prehn (S) og Stine Brix (Enhedslisten) nævnes.
Undervurderer de sociale mediers rækkevidde
Den menneskelige forklaring på, at politikere nogle gange er lidt for hurtige på tasterne er, at de undervurderer mediet. Politikerne er simpelthen ikke klar over, hvor stor kraft og rækkevidde deres opdatering eller tweet kan få.
Det forklarer Benjamin Rud Elberth, der er digital chef hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese. Han har tidligere rådgivet politiske partier og politikere i at flytte holdninger med nettet og i at påvirke mediebilledet med digitale medier.
- Politikere, især de nye, kender ikke de mekanismer, der går i gang, når man kommer til at skrive noget knap så heldigt. Her vil politiske modstandere med det samme sørge for at skabe opmærksomhed omkring det ved at retweete det, siger Benjamin Rud Elberth.
Han henviser til, at det i tilfældet med Thomas Bak tilsyneladende først var da Frej Elbæk, Uffe Elbæks søn, gjorde opmærksom på Thomas Baks tweet, at det kom bredt ud og pressen fangede det.
Kristian Jensen burde vide bedre
Kristian Jensen er en meget erfaren politiker med ministererfaring og bliver måske en dag statsminister, så burde han ikke vide bedre?
Jo selvfølgelig, mener Benjamin Rud Elberth.
Men han forklarer, at overgangen fra at være i opposition til at være minister er benhård i forhold til, hvad man kan tillade sig at skrive på de sociale medier.
- Kristian Jensen er vant til at være på de sociale medier, og han er aldeles trænet i at bruge dem. Med plastersagen har han sikkert tænkt, at det var en sjov eller skæv vinkel at lægge på den debat. Men han glemte nok lige fagligheden og diplomatiet, som man bør huske på som landets udenrigsminister, siger Benjamin Rud Elberth.
Han pointerer, at hvis man først har dummet sig og cybertømmermændene for alvor trænger sig på, så er der kun en vej: Sig undskyld.
- Hvis politikerne har været for hurtige på tasterne, men efterfølgende trækker bemærkningen tilbage og siger undskyld, så accepterer danskerne det også. Det har vi respekt for, siger Benjamin Rud Elberth.