Khader: Får udlændinge diagnoser for let?
En uafhængig læge-instans bør være med til at vurdere læge-erklæringer, når det gælder diagnosen Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) hos personer, som søger om dansk statsborgerskab.
Det mener den konservative folketingspolitiker Naser Khader.
Han er medlem af Indfødsretsudvalget i Folketinget, som godkender statsborgerskabssager og på Facebook beskriver han, hvordan har tirsdag har gennemgået tre flyttekasser fyldt med ansøgninger om statsborgerskab.
- Er der gået inflation i diagnosen Posttraumatisk Stresslidelse? Mange af dem, der ikke kan dansk eller ikke har bestået danskprøven, har så fået en PTSD-diagnose, skriver han bl.a.
- Det virker som om lægerne er lidt rundhåndede med at give den slags diagnoser. Det er ikke fair over for dem, der rent faktisk har diagnosen. I 80erne og 90erne arbejdede jeg som tolk for torturofre, hvoraf en del havde PTSD, men det forhindrede dem ikke senere i at blive læger, ingeniører, socialrådgivere m.m. At have PTSD er ikke ensbetydende med, at man ikke kan lære noget som helst.
Lægeforening: Overbureaukratisering
Naser Khaders forslag er overflødigt. Det siger Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens Attestudvalg, som behandler sager om lægeattester, til TV 2.
- Når vi laver en lægeattest, er der generelt tale om ret omhyggeligt arbejde. Og hvis politikerne er i tvivl om en sag, har de i forvejen mulighed for at bringe en speciallæge ind over. Så jeg synes, det her forslag er overbureaukratisering, siger han til TV 2.
På spørgsmålet om, hvorvidt der er gået inflation i diagnosen Posttraumatisk Stresslidelse, siger han:
- Man kan jo ikke få læger til at diagnostisere anderledes eller lave om på reglerne for, hvad der kendetegner en lidelse. Det svarer lidt til, at vi synes, der er for mange diabetikere i Danmark, og så fratager vi bare nogle af dem diagnosen.
Han understreger, at der er tale om et omhyggeligt forløb, når en praktiserende læge, en neurolog eller en psykiater stiller diagnosen PTSD. Det betyder, at man danner sig et omfattende symptombillede omkring søvnvanskeligheder, træthed og udmattelse, koncentrationsbesvær og angst.
Samtidig erkender han, at der er forskellige sværhedsgrader og at folk i nogle tilfælde kan komme sig så meget, at man er i stand til at tage en danskprøve.
- Så er det op til politikerne at tage stilling til, hvad der bør være konsekvensen af diagnosen i forhold til f.eks. statsborgerskab. Men hvis en læge stiller diagnosen PTSD, er der belæg for det. Det er ikke en diagnose, man bare kaster om sig med. Hvis testen er lavet til brug for den vurdering, så er vurderingen derefter, siger Tue Flindt Müller.
Sager om statsborgerskab er steget
I 2013 indførte den daværende S-SF-R regering PTSD som en gyldig dispensationsgrund, som betyder, at indfødsretsudvalget skal tage det med i sine overvejelser i dispensation af f.eks. kravet om bestået dans- og statsborgerskabsprøve.
Siden er antallet af dispensationer i sager om dansk statsborgerskab steget markant, viste et svar fra den daværende socialdemokratiske justitstminister Mette Frederiksen i marts 2015.
I perioden 2011- 2013 blev der givet dispensation i omkring 200-300 sager om statsborgerskab om året. I 2014 var tallet steget til omkring 1.700 dispensationer.