Hun anbefalede 'nej' og han 'ja': Nu er det helt omvendt

For to af Folketingets medlemmer er den kommende afstemning om retsforbeholdet ekstra speciel. På hver deres måde.

Alternativets Ulla Sandbæk sad i en årrække i Europa-Parlamentet for Folkebevælgelsen mod EF og senere JuniBevægelsen – mens Simon Emil Ammitzbøll var medlem af et af de mest EU-begejstrede partier, Radikale Venstre.

Men nu er rollerne byttet rundt. Ulla Sandbæk og Alternativet anbefaler et ja, mens Liberal Alliance med Simon Emil Ammitzbøll som politisk ordfører arbejder for et nej. Er det mon dem eller EU, der har rykket sig? Eller begge dele?

– EU er blevet langt mere demokratisk siden jeg begyndte at beskæftige mig med politik, lyder det fra Ulla Sandbæk.

Den forandring tilskriver hun blandt andet sin tidligere partifælle i Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde.

– Men jeg har også rykket mig, erkender hun.

– Tidligere var jeg ofte imod at afgive suverænitet, fordi jeg tænkte at danske regler og danske love ville være bedre. I dag er EU på nogle områder mere fremskridtsvenlige end Danmark, siger Ulla Sandbæk.

Sandbæk er positiv-kritisk

Flygtningeområdet er for hende at se et eksempel på et politisk område, hvor EU ville kunne håndtere det langt bedre gearet end de enkelte medlemslande. Det ærgrer hende derfor, at det ikke er med i folkeafstemningen.

I dag betegner Ulla Sandbæk sig som positiv-kritisk – og ikke blot kritisk.

– Jeg stemmer stadig ikke ja til euroen. Så længe der ikke er en statsdannelse, kan man ikke have en fælles valuta. Jeg stemmer heller ikke for en EU-hær, siger hun.

For Simon Emil Ammitzbøll har EU-spørgsmålet fyldt meget siden hans politiske vækkelse. Den kom i 1993, hvor danskerne gik til folkeafstemning om Edinburgh-aftalen. Stemme kunne han ikke i en alder af 15, men han engagerede sig alligevel.  

– Jeg prøvede faktisk tre gange at blive medlem af Folkebevægelsen mod EF, men de formåede aldrig at sende mig et girokort. Så det droppede jeg igen, og så meldte jeg mig ind i Det Radikale Venstre i 1996, husker han.

Søvnløse nætter - om EU

I den mellemliggende periode var hans holdning til og overvejelser om EU genstand for mange søvnløse nætter. Måske skulle han alligevel være tilhænger? Som medlem af Radikale Venstre bekendte han sig til føderalismen – en europæisk statsdannelse, hvor magten deles mellem en central regering og delstatsreguleringer i de enkelte lande.

Men det var dengang. Nu er han medlem af Liberal Alliance, og piben har fået en lidt anden lyd.

– Jeg har rykket mig og Europa har også rykket sig. Jeg siger ikke, at Europa har rykket sig 1.000 skridt mod mig, og så har jeg rykket mig en milimeter. Man talte meget om et Europa i bredden og et Europa i dybden på et tidspunkt. EU er kommet for langt ned, hvis vi skal være så mange lande, som vi er, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Han beskriver sig stadig som ”stor tilhænger af projektet”. Men, siger han:

– Hvis vi skal have det til at køre, skal vi tilbage til fred, frihed og frihandel. EU skal ikke blande sig i ligestilling og forbrugerpolitik, siger han.

Når han ender med at anbefale et nej ved den kommende folkeafstemning skyldes det ikke mindst måden, aftalen mellem ja-partier er indgået på.

– De fem partier vil afskaffe noget af retsforbeholdet ved en folkeafstemning. Resten vil de overlade til Folketinget, der ved et almindeligt flertal kan gøre hvad de vil. Det er en glidebane. Jeg synes, der ligger noget grundlæggende principielt i, at det, der er indført ved en folkeafstemning også skal afskaffes ved en folkeafstemning, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Ifølge ham er der to typer mennesker.

– Dem, der lærer af virkeligheden, og dem, der holder fast uanset hvad. Jeg vil helst være i den første kategori, siger han.

Vælgerne vil den 3. december afgøre hvem af de to, der har noget fejre.