Et syge væsen - Løkkes ømme tå?

De gør det godt, de ansatte på landets sygehuse, men lige lidt hjælper det. Senest er det kommet frem, at Danmark er et af de lande i OECD-området, som har brugt færrest penge på sundhedsområdet igennem krise, Av av, ikke godt, for lige præcis i dette land skal regeringer ikke regne med at overleve, hvis det almindelige indtryk blandt danskerne er, at det går skidt med 'sundheden'. Og så er vi fremme ved problemet: Løkke er tvunget til at give området prioritet, men der er ingen penge i kassen, og forandringer kommer ikke af sig selv.

Regionerne melder ud i dag, at der som følge af armvridningen med finansminister Claus Hjort Frederiksen, sandsynligvis vil komme længere ventelister. Det er vel noget af det normale vokabularium fra den egn efter 'forhandlinger' i Finansministeriet.

Men der er muligvis noget større i gære. Der løbes stærkt på landets sygehuse, rigtigt stærkt, og der er gennem de senere år sket betydelige fremskridt på, hvor meget vi får ud af hver skattekrone, det som økonomer kalder produktivitet.

Problemet er om der kan vrides mere produktivitet ud af sygehusene, uden at de tager teknologispring, som hidtil er usete? Alle regeringer har - uanset krisetider - afsat lidt ekstra penge til sundhedsvæsenet, men det har ikke betydet, at det hele er blevet bedre, for dyrere medicin og flere ældre, der stiller øgede krav til den samlede behandlingskapacitet, har tydeligvis udhulet værdien i den centrale politiske generøsitet.

Spørgsmålet er nu, om man fra Finansministeriets side kan kræve, at der spares de sædvanlige procent på sygehusene, samtidig med, at der kommer flere behandlinger, færre ventelister og færre patienter, som ligger på gangene? Finanslovstiden nærmer sig, og Dansk Folkeparti vil kræve en klar forbedring af vilkårene, som vi netop så eksponeret i valgkampen, hvor tv-indslag viste hvordan at stadig flere patienter ligger på gangene.

Hvis jeg sad i Statsministeriet nu ville jeg derfor være bange - rigtig bange. For dels er fire år til at genoprette tilliden til sygehusene meget kort tid, især når man ingen penge har, til at søle dem ind i flere midler. Dels er jeg bekymret for, at skal man for alvor producere mere per anvendt skattekrone i 'Det syge væsen', da skal der betydelige teknologispring til - IT investeringer, work smarter rutiner (ja, der skal konsulenter ind og kigge på sagerne), opgør med faggrænser osv. Hospitalerne er i bund når det kommer til at piske medarbejderne til at gøre det samme, blot hurtigere (den metode som der gennem årene faktisk er kommet en højere produktivitet ud af).

Og her er den dårlige nyhed for Løkke: Hospitalerne har aldrig været gode til at indføre nyt IT (tør man nævne ordet elektronisk patientjournal?) som punkt ét, og indførelsen af ny teknologi tager tid, som punkt to.

I 1998 var Nyrup ved at tabe valget på grund af de store ventelister. Oppositionen kan nu sidde med korslagte arme og nyde hvordan at Løkke skal kæmpe for at finde bunker af penge hvor ingen penge er, og hvordan kampen med 'plejer' ude i sektoren risikerer at trække ham ned om fire år.

Statsministeren har sikkert allerede sniffet, at der ligger en atombombe her, Løkke går jo meget op i sundhedsvæsenet, men har han indset, hvor meget det haster at få gjort noget ved sagen?

De foreløbige meldinger fra regionerne tyder på, at vejen herfra bliver svær, og at sundhedsvæsenet atter kan udvikle sig til den store politiske slagmark, som det tidligere har været.

Nyd dagen Danmark - PEM.