Børnehospices er en god idé

Den 1. november i år åbner Danmarks første børnehospice, Lukashuset, i Hellerup. Normalt er et hospice et sted for uhelbredeligt syge. Et sted, hvor de kan få den sidste pleje og omsorg. Anderledes forholder det sig med et børnehospice. Et ophold her er ikke nødvendigvis forbundet med afslutningen på livet, men kan også have en rent aflastende funktion. Det vigtige er, at stedet kan forholde sig til de specielle behov, som børn med alvorlige sygdomme har.

Det er Sankt Lukas Stiftelsen, som ejer Lukashuset og forestår driften, og netop Sankt Lukas Stiftelsen har erfaring med at drive hospice. Det har man gjort siden 1992, hvor man åbnede Danmarks første hospice for døende patienter. Der er ingen egenbetaling på stedet, men naturligvis håber Stiftelsen, at den med tiden kan opnå en driftsbevilling fra staten.

I udlandet har man haft gode erfaringer med børnehospices, og ifølge Hospice Forum Danmark arbejdes der på at etablere et lignende hospice i Jylland, for det siger sig selv, at ét hospice for børn ikke er nok. Men det er næsten umuligt at påbegynde noget uden statslig finansiering til anlæg og drift.

Når det gælder sygdom, er børn en meget sårbar gruppe, og det samme er deres forældre og pårørende. Et barn med en alvorlig sygdom som f.eks. kræft er alle forældres mareridt. Derfor vil børnehospices ikke alene lette tilværelsen for børnene, men i høj grad også for forældre, som har svært ved at håndtere angsten og sorgen. En viden om, at deres børn er i gode og omsorgsfulde hænder vil være en lettelse.

Der er god grund til at holde et meget vågent øje med de erfaringer, som vil blive samlet i Lukashuset efter den 1. november. Jeg er ikke i tvivl om, at et hospice, som er tilpasset børns særlige behov, vil være en succes. Herefter bør vi tage debatten, om et enkelt børnehospice er tilstrækkeligt, og om man virkelig kan byde forældre fra Vestdanmark at skulle krydse Storebælt.