Røde partier: Fortsat ubesvarede spørgsmål til Rønn

Selvom Statsløsekommissionen i dag har frikendt tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech for magtfordrejning, så er der stadig ubesvarede spørgsmål i sagen.

Det siger SFs gruppeformand Jonas Dahl og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

- Hvorfor orienterede man ikke Folketinget, dengang man fik kendskab til, at der foregik noget ulovligt? Det er vildledning, siger Jonas Dahl.

Birthe Rønn Hornbech får da også kritik for den manglende orientering, men ansvaret lægges primært på embedsmændene i kommissionens beretning.

For Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er der for tidligt at konkludere noget på kommissionens kritik af Rønn. Det skal der først bruges tid på at læse helt til bunds i. Men motivet for vildledningen forstår hun stadig ikke.

- Uanset hvad har ministeren ansvaret. Og vi ved, at ministeren længe før sagen kom frem, var informeret om, at her var nogle unge mennesker, der blev snydt for deres statsborgerskab. Det har altid været en lidt underlig sag, for det er svært at se motivet. Hvorfor det var så vigtigt, at de her unge mennesker ikke måtte få statsborgerskab, spørger Johanne Schmidt-Nielsen, der altså også stadig mangler svar.

Men ingen af de to virker optagede af at komme efter Birthe Rønn Hornbech med hverken store næser eller rigsretten.

- Det har jo haft en konsekvens for Birthe Rønn – hun gik jo af. Og har man haft kendskab til konventionsbrud, så skal det have konsekvenser. Men i rapporten er der ingen tvivl om, at det er særligt to topembedsmænd, der ikke har rådgivet ministeret godt nok. Det er alvorligt, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der i stedet opfordrer til selvransagelse og debat i ministerierne.

Jonas Dahl er også mest optaget af at undgå noget lignende i fremtiden.

- Vi nødt til at se på en eller anden whistleblower-ordning. Her har vi et forløb, hvor der i næsten 20 år er foregået noget i strid med lovgivningen, siger han.

Han mener også, at havde der været tale om en siddende minister, havde Birthe Rønn Hornbech fået en næse af et betydeligt omfang.

Lige nu vurderes det, at den tidligere integrationsminister vil få en lille næse, for sin rolle i sagen.

Derfor hedder det en næse.

- Ordet stammer fra det gammeldanske ord nesæ, der betyder vanære eller skam. Næsen kan i Danmark uddeles af Folketingets medlemmer, Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Folketingets Ombudsmand.

- En næse får sjældent parlamentariske eller direkte politiske konsekvenser, mens et flertal i Folketinget kan tvinge en minister til at gå af ved at udtrykke et såkaldt mistillidsvotum.

- Venstres tidligere formand og udenrigsminister i Schlüter-regeringen, Uffe Ellemann-Jensen, er rekordholder i tildelingen af næser. Han fik 80 styks. De fleste blev givet som følge af fodnotepolitikken, hvor han som udenrigsminister var pålagt at repræsentere synspunkter i Nato, han ikke selv delte, og som han derfor ikke - efter Folketingets mening - fulgte.

Statsløsekommissionen

Statsløsekommissionen skal afhøre relevante vidner om Integrationsministeriets brud på FN-konventionen om statsløses rettigheder.

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) måtte 8. marts 2011 træde tilbage, da det kom frem, at Integrationsministeriet i årevis har brudt to FN-konventioner om statsløses rettigheder.

Det skete, selv om myndighederne kendte til konventionerne, der giver unge statsløse ret til dansk statsborgerskab på særligt lempelige vilkår.

Birthe Rønn Hornbech har erkendt, at hun personligt hørte om problemerne allerede i efteråret 2008. Først i januar 2010 informerer hun Folketinget og retter fejlene.

Der går yderligere et år, før ministeriet informerer om sagen på deres hjemmeside. Herefter får 400-500 statsløse tilsendt et brev om, at de kan søge om indfødsret i Danmark.

Kommissionen skal ikke udtale sig direkte om ministre. Men den kan udtale sig om, hvorvidt embedsmænd kan tænkes at blive stillet til ansvar.

Læs mere om kommissionen her

Ritzau/ TV 2