Regeringens planer om lavere ydelser til flygtninge kritiseres

Institut for Menneskerettigheder mødes tirsdag med Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i sagen om regeringens planer om at sænke de sociale ydelser for flygtninge.

Både instituttet og FN mener, at regeringens forslag er i strid med flygtningekonventionen.  

Den nye integrationsydelse er målrettet udlændinge og danskere, der har befundet sig uden for Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år. Den lavere ydelse skal gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark.

Dansk Flygtninghjælp tvivler på effekt

Men hos Dansk Flygtningehjælp tvivler generalsekretær Andreas Kamm på, at regeringens planer vil have nogen voldsom effekt på, om udlændinge har lyst til at komme til Danmark.

- Jeg tror, det har stor betydning, at Danmark er et land, hvor der er sikkerhed og respekt for menneskerettighederne, at vi har et uddannelsessystem, hvor man kan uddanne sig uden brugerbetaling, at vi har et sundhedssystem, man ikke skal betale for at få ydelser fra og så videre, siger han til TV 2.

Derfor mener Andreas Kamm, at billedet, der står af det danske velfærdssamfund, har større effekt, end om den økonomisk ydelse reduceres.

Færre penge betyder ringere integration

Men reduceres de sociale ydelser, vil det have en negativ konsekvens for integrationen, vurderer generalsekretæren.

- Det har først og fremmest konsekvenser for flygtningenes mulighed for at integrere sig i det danske samfund al den stund, at kravene til dem jo er, som de skal være. Nemlig at man skal tage del og være aktiv samfundsborger her, mens deres muligheder for det reduceres i og med, at deres økonomi bliver væsentlig dårligere, siger Andreas Kamm.

Både FN's flygtningehøjkommissariat og Institut for Menneskerettigheder skriver i et høringssvar til regeringen, at de lavere ydelser kan lede til ulovlig forskelsbehandling.

Integrationsydelsen

Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst syv ud af de sidste otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.

 Satserne for integrationsydelsen tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp (satser for unge under 30 år uden uddannelse i kontanthjælpssystemet), der blev indført med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014. Satserne for uddannelseshjælp blev fastsat med udgangspunkt i SU-systemet.

For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden. Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.

Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.