DF vil øge forsvarsbudget med to tredjedele

DF roser forsvarsminister for at ville øge forsvarets budget. Partiet vil dog gå væsentligt længere end Holst.

Står det til Dansk Folkeparti, skal Danmark over en årrække optrappe forsvarsbudgettet, så man på sigt indfrier Natos målsætning om, at medlemslandene bruger to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

Det siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

Hun glæder sig over, at Danmarks nye forsvarsminister, Carl Holst (V), torsdag erklærer sig parat til at øge forsvarets budget, når det nuværende forsvarsforlig udløber i 2017.

- Det lyder enormt positivt. Der er ingen tvivl om, at der skal tilføres flere penge til forsvaret, for der er over en årrække blevet sparet for meget. Forsvaret bliver nedslidt på den her måde, siger Marie Krarup.

- Vi har senest set flymekanikerne sige, at de har problemer med at vedligeholde kampflyene og bemande vores mission, hvor vi bomber Islamisk Stat. Og der er en lang række andre eksempler i forsvaret på det samme.

Med det seneste forsvarsforlig fra 2013 - som Dansk Folkeparti er en del af - blev det besluttet at spare 15 procent af forsvarets budget, svarende til 2,7 milliarder. Dermed bruger Danmark nu årligt knap 1,2 procent af BNP på forsvaret.

Skal Danmark indfri målsætningen om at bruge 2,0 procent af BNP, vil det i nutidskroner svare til en ekstra årlig udgift på omkring 15 milliarder kroner. Det vil betyde en voldsom stigning i forsvarets budget, der sidste år var på cirka 22,5 milliarder kroner.

Trods det store udgiftsspring fastholder Marie Krarup, at Danmark bør indfri Nato-målsætningen. Hun vil dog ikke sætte årstal på, hvornår det skal ske.

- Selvfølgelig bør vi være deroppe så hurtigt som muligt, men man må også have respekt for virkeligheden. Det vil være svært at finde midlerne umiddelbart. Det vil være en proces, men det er bare om at komme i gang, siger Marie Krarup.

Spørgsmål: Men vi taler om en årlig ekstraudgift på 15 milliarder kroner. Er det et beløb, der skræmmer dig?

- Nej, det er det ikke. Men jeg har respekt for, at man selvfølgelig ikke kan finde det på én gang, siger Marie Krarup.

Hun mener, at pengene kan findes ved eksempelvis at skære på udlændinge- og integrationsområdet samt ulandsbistanden.

Forsvarets økonomi

  • Det seneste forsvarsforlig fra 2013, blev indgået med samtlige partier i Folketinget - undtagen Enhedslisten. Her blev det besluttet at spare 15 procent af forsvarets budget. Det svarer til 2,7 milliarder kroner. 
  • Lige nu står Danmark over for to store indkøb, som vil få konsekvenser for udgifterne til forsvaret.
  • For det første et stort indkøb af kampfly for op til 30 milliarder kroner.
  • Derudover skal der indkøbes pansrede mandskabsvogne for omkring 4,5 milliarder kroner.
  • Natos mål er, at alle medlemslande inden 2024 skal op på at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsbudgettet.
  • Med de seneste nedskæringer er Danmark under 1,2 procent.

FAKTA: Så meget koster krigene

Her kan du se, hvor mange penge Danmark har brugt på tidligere krige:

  • Afghanistan - mindst 13 milliarder kroner

    - Danmark engagerede sig i krigen i Afghanistan i 2001, og de sidste kampsoldater blev trukket ud af landet i 2013. Opgørelsen er fra 2012.

    - Ifølge Udenrigsministeriet er merudgiften ved at have danske tropper i Afghanistan cirka 1,5 milliarder danske kroner om året - set i forhold til hvis tropperne ikke var udsendt.  Danmark har i hovedparten af krigen bidraget med op til 750 soldater.  

  • Irak - 2,4 milliarder kroner

    - De første danske tropper blev sendt af sted som led i en amerikansk ledet invasion i 2003 og blev trukket tilbage i 2007.

    - Ifølge en opgørelse fra Forsvarskommandoen udgjorde forsvarets samlede udgifter indtil september 2007 godt 2,2 milliarder kroner. Dertil kommer observationshelikoptere, livvagter og undervisere af irakisk militær.  

  • Libyen - 656 millioner kroner

    - Et flertal i Folketinget lod i marts 2011 danske kampfly deltage i angrebene mod den libyske præsident Muammar Gaddafis styrker, som var ved at indtage oprørshovedstaden Benghazi.

    - Indsatsen varede i syv måneder.

    - Den største udgiftspost var de 923 præcisionsbomber, som kamflyene kastede ned over landet.

 Kilder: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Politiken, Information, Ritzau.