Udenlandske IT-arbejdere: Asylannoncer ville have skræmt os væk

Venstre-regeringen planlægger at indrykke annoncer i tyrkiske og afrikanske medier, der skal advare menneskesmuglere mod at hjælpe flygtninge til Danmark. Men ifølge flere danske virksomheder risikere de også at skræmme god arbejdskraft væk.

Og det er australske Tim Cooper enig i. Han arbejder hos den danske IT-virksomhed Unity Technologies.

- Hvis jeg ikke allerede havde været her længe, ville jeg nok ikke komme, siger han til TV 2.

Han bakkes op ad kollegaen fra USA, Levi Bard.

- Hvis jeg skulle overveje at flytte til Danmark nu, ville det betyde noget, siger han.

Venstre: Kritik er helt hen i vejret

Men både Venstre og Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordførerer mener, at kritikken er helt forfejlet.

- Hvis der ikke skal mere til, at man bliver forarget, ja, så føler man sig fristet til at sige, så kommer der nok mere, de her mennesker kan blive forarget over i den kommende tid, siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen.

- Det er jo helt hen i vejret at sige, at en reklame rettet mod kriminelle menneskesmuglere skulle have nogen som helst effekt på den bevægelige arbejdskraft, der gerne skulle komme ind i Danmark. Det er der aldrig nogensinde noget, der har understøttet, siger Venstres Marcus Knuth.

Men ifølge administrerende direktør i virksomheden Novisol. Carsten Hoeck, går de danske virksomheders frygt på, at andre medier vil skrive om de danske annoncer og tolke på dem.

- Så har vi et andet mediebillede, end regeringen havde planlagt, siger han.