Irak-kommissionen nedlagt: Nu arkiveres papirerne i Rigsarkivet

De mange tusinde dokumenter vedrørende grundlaget for Irak-krigen, som Irak-kommissionen frem til sin nedlæggelse har gennemgået, skal nu opmagasineres i Rigsarkivet under særlige forhold.

Det fortæller landsdommer Michael Kistrup, som var formand for Irak-kommissionen, indtil regeringen i sidste uge meldte ud, at den nedlægger kommissionen med støtte fra Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance.

Over for Information har Michael Kistrup ikke nogen holdning til, hvad der bør ske med de dokumenter, kommissionen allerede har arbejdet sig igennem. Han siger, at det er regeringen, der beslutter, hvad der skal ske med papirerne.

Justitsministeriet er tavse

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen bekræfter, at dokumenterne lander i Rigsarkivet, men hvorfor de vigtige papirer skal sættes i ringbind og gemmes væk, ved han ikke, fortæller han. Han ved heller ikke, hvorfor Venstre ikke ønsker at fremlægge dokumenterne for offentligheden, men svarer, at "det må Information spørge Justitsministeren om".

Men Justitsministeren har ikke villet svare på spørgsmål vedrørende nedlæggelsen af Irak-kommissionen?

- Jeg kan ikke svare på noget, jeg ikke ved. Det er vel fair, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Information har været i kontakt med Justitsministeriet, men Søren Pind (V) ønsker ikke at svare på spørgsmål, da han holder ferie, fortæller pressevagten.

Enhedslisten håber på DF og LA

Hos Enhedslisten mener forsvarsordfører Eva Flyvholm først og fremmest, at Irak- og Afghanistankommissionen skal bevares, så den kan forsætte sit arbejde. Det er gårsdagens afsløring fra Jyllands-Posten et eksempel på.

På baggrund af en aktindsigt fra den nu nedlagte Irak-kommission kunne avisen i går fortælle, at VK-regeringen i 2007 lavede en kreativ omskrivning af ordet ’samarbejde’ for at forhindre, at offentligheden skulle blive bekendt med den aftale, Forsvaret havde indgået med det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater. Et firma, der anses som yderst kontroversielt, da det få uger før den danske aftale blev indgået, uprovokeret skød og dræbte 17 civile irakere i Bagdad.

Enhedslisten mener ikke, at oplysninger som disse må gå tabt, og derfor har partiet netop stillet et forslag om at bevare Irak- og Afghanistan-kommissionen, som skal behandles efter sommerferien.

- Og når vi kommer dertil, håber jeg selvfølgeligt, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil tænke sig om en ekstra gang i stedet for at holde hånden over Lars Løkke, siger Eva Flyvholm.

Ø: Der er meget vi ikke ved endnu

Lykkes det ikke at få Folketinget til at stemme for en bevarelse, ønsker Enhedslisten, at alle dokumenter offentliggøres.

- Den seneste uges historier viser, at der er meget, vi endnu ikke ved. Hvis kommissionens papirer havner i Rigsarkivet er det svært at se, hvordan vi nogensinde bliver klogere på spørgsmålene omkring Irak-krigen, siger Eva Flyvholm.

Hvis kommissionen - efter Enhedslistens beslutningsforslag - forsat beordres nedlagt, vil partiet undersøge, hvordan man kan sørge for, at krigskommissionens dokumenter ikke ender på Rigsarkivets hylder.

Information ville gerne have spurgt Liberal Alliance, hvordan det harmonerer, at de på den ene side ønsker mere åbenhed, men på den anden side støtter nedlæggelsen af Irak- og Afghanistankommissionen og dermed hengemmelsen af vigtige papirer vedrørende Irak-krigen.

Fakta: Irak- og Afghanistan-kommissionen

Irakkommissionen blev i 2012 nedsat af den tidligere regering.Kommissionen fik fem år til at undersøge flere spørgsmål vedrørende krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.

Kommissionen skulle blandt andet:

  • Undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak.
  • Undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.
  • Undersøge, om VK-regeringen har fortiet oplysninger for Folketinget.
  • Endeligt skulle kommissionen afgøre, om der er grundlag for at forsøge at drage politikere, embedsmænd eller soldater til ansvar for handlinger i forbindelse med krigene.

Kommissionens arbejde har indtil videre kostet 14 millioner kroner