Ellemann kommer tavs Gade til undsætning: Strid om ord

Man skal undgå at samarbejde med det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater, mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, der samtidig forsvarer sin partifælle, Søren Gade, for at have indgået en aftale med firmaet i sin tid som forsvarsminister. 

- Danske udenrigspolitiske og forsvarspolitiske opgaver skal løses af danske soldater. Det er der ingen tvivl om, og det er de også de bedste til, siger han og sætter nogle ord på, hvordan det hele hænger sammen, set fra hans perspektiv:  

- Som jeg er orienteret har man ikke haft et egentligt samarbejde med Blackwater. Det skal man jo heller ikke have. Denne aftale gik på, at hvis alt går galt - hvis ambassaden bliver angrebet, og danske liv er i fare - så bliver vi nødt til at kunne trække på nogen, som kommer og hjælper os. 

Aftale eller samtale? 

Jakob Ellemann-Jensen tager ordet i stedet for daværende forsvarsminister Søren Gade, der ikke ønsker at udtale sig til TV 2, da han holder ferie.

Jyllands-Posten skriver søndag, at en teknisk omskrivning af ordet "samarbejde" skulle forhindre offentligheden og Folketinget i at få oplysninger om forsvarets aftale med Blackwater under Irak-krigen. 

Det viser en række dokumenter fra den nu nedlagte Irak-kommission, som er blevet frigivet til avisen.

Aftalen betød, at de danske soldater i Bagdad i nødsituationer kunne få hjælp fra Blackwater lejesoldater, når de kørte konvojkørsel. Men over for den danske befolkning skulle det ifølge et notat hedde, at forsvaret "ikke" samarbejdede med det kontroversielle private sikkerhedsfirma.

Ifølge Jyllands-Posten kunne denne formulering bruges, fordi man kun havde "en samtale med " folkene fra Blackwater. Samme formulering blev gentaget over for Folketinget flere gange op til, at aftalen blev indgået med Blackwater.

Aftale blev indgĂĄet senere

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V), der netop er genvalgt til Folketinget og nu er formand for partiets folketingsgruppe, siger til avisen, at han ikke husker sagen i detaljer. Men han siger, at hvis Folketinget havde spurgt efterfølgende, havde de fået de korrekte svar:

- Du kan sige, hvorfor gør man det så ikke det up-front fra ministeriets side? Og der kan du godt sige, at vi ikke ligefrem ruttede med sandheden.

Det svar skal man ikke pege fingre ad, mener Jakob Ellemann-Jensen: 

- Søren Gade blev spurgt om man havde en aftale eller et samarbejde, hvortil han svarede ærligt. Senere blev der så indgået denne aftale, men der blev ikke spurgt til det. Skal man så aktivt gå ud og sige, at nu har det ændret sig? Det var så hans (Søren Gades, red.) vurdering dengang, at det skulle man ikke. 

- Man var formentlig nervøs for, at det kunne skabe præcedens for, at alle ministre ville skulle gå ud og fortælle, hver gang et gammelt svar har ændret sig fremadrettet. 

En strid om ord

Jakob Ellemann-Jensen understreger, at aftalen aldrig blev aktuel. Blackwater løste ingen opgaver for Danmark. 

Og forligskredsen er for nogle måneder siden blevet underrettet om dette af daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) "uden at det gav anledning til videre diskussion".

- Jeg synes ærlig talt ikke, det her er voldsomme oplysninger, lyder det fra Ellemann-Jensen, der heller ikke mener, man skal lægge for meget i det, han kalder "en strid om ord".

AltsĂĄ om man afviste at "samarbejde" med Blackwater, fordi man blot havde haft "en samtale" med sikkerhedsfirmaet.

UndgĂĄ at blive kigget i kortene

Oplysningerne er penible, da Blackwater dræbte 14 uskyldige irakere i Bagdad få uger før aftalen blev indgået. Og de er vand på møllen til de, der har kritiseret nedlæggelsen af Irak-kommissionen.  

Den blev nedsat af den tidligere regeringen i 2012 og har til opgave at undersøge grundlaget for krigen i Irak og den danske politik i forhold til tilbageholdelser af fanger i både Irak og Afghanistan.

Kritikerne mener, at den nye V-regering har nedlagt kommissionen for at undgå at blive kigget i kortene og for at frede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K), der ellers skulle afhøres af kommissionen næste år. 

Den nuværende Forsvarsminister ønsker ikke at kommentere historien. 

Fakta: Hvad var Blackwater

  • Blackwater var Ă©n af de største private sikkerhedstjenester under Irak-krigen med over 1000 ansatte i landet, der officielt var hyret til at beskytte diplomater.
  • Tjenesten rĂĄdede over ni afdelinger – fra hundepatruljer til faldskærmsstyrker.
  • Blackwater opererede bĂĄde i Irak, Afghanistan, men indgik ogsĂĄ indenrigsaftaler i USA.
  • Blackwater blev etableret af to tidligere Navy SEAL-infanterister i 1997.
  • Blackwater-agenter er fortrinsvist tidligere specialtropper fra adskillige lande som eksempelvis Bosnien, Filippinerne, Israel og Chile.
  • Jobbeskrivelsen i Irak lød pĂĄ alt fra beskyttelse af grænseovergange og lufthavne til køkkentjeneste pĂĄ de amerikanske Irak-baser.
  • Kritikere kaldte efter en række kontroversielle episoder Blackwater-agenter for lejemordere, der uden regeringen i ryggen kan operere uden at stĂĄ til ansvar for deres ugerninger.
  • Blackwater har skiftet navn flere gange. I dag hedder sikkerhedstjenesten Academi.

Kilde: Reuters