Flygtninge får frataget ret til fuld folkepension - igen

Flygtninge, der kommer til Danmark, skal ikke have ret til fuld folkepension.

Det bliver konsekvensen af det lovforslag, som regeringen fremsætter senere fredag.

Dermed genindføres de regler, som blev indført i januar 2011 af den borgerlige regering og med stemmer fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen.

Loven blev atter ændret i 2014 af den nyligt afgåede regering sammen med SF og Enhedslisten, hvorefter flygtninge fik ret til fuld folkepension.

Men er den altså igen lavet om.

Den nye lov, der træder i kraft 1. september 2015, betyder, at flygtninge, der har nået folkepensionsalderen, ikke længere får sidestillet bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i landet, når det handler om at få folkepension.

For at få fuld folkepension i Danmark skal man have boet mindst 40 år fast i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.

Udgør bopælstiden mindre end 40 år, udbetales folkepensionen med en brøk - det såkaldte princip om brøkpension. I værste fald risikerer man slet ikke at kunne få pension.

Det var Enhedslisten, der i 2013 foreslog at genindføre retten til fuld folkepension ved at sidestille flygtninges bopæl i oprindelseslandet med bopælen i Danmark.

Og ifølge politisk ordfører Johannes Schmidt-Nielsen (EL) vil tilbagerulningen af loven betyde, at ældre flygtninge kommer til at leve i fattigdom.

- Kommunerne kan tildele de ældre et personligt tillæg, hvis man skønner, at der er brug for det, og det vil mange givetvis have. Men der er forskel på at have et retskrav og stå med hatten i hånden, siger hun.

- Lovforslaget vil medføre et voldsomt bureaukrati ude i kommunerne og vil ikke være en besparelse.

Johannes Schmidt-Nielsen tror ikke på, at loven vil få færre ældre flygtninge til at komme til Danmark.

- Vi har set virkninger af at indføre starthjælp, og der kommer ikke færre flygtninge af den grund. Flygtningestrømmen følger strømmen i Europa, siger hun.

Aftalen - lov om ændring af lov om social pension - gælder kun for flygtninge og ikke for indvandrere eller udlandsdanskere.

I forslag til loven skriver regeringen, at negative konsekvenser af loven er øgede administrative byrder for kommunerne.