Røde Kors: Vi får ikke færre, men fattigere flygtninge

Der er intet, der tyder på, at regeringens nye "straksindgreb" rent faktisk bremser asyltilstrømningen, mener man i Røde Kors.

Derfor er organisationen også yderst skeptisk omkring den nye "SU-lignende" ydelse, som flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, fremover skal modtage.

- Det er yderst tvivlsomt, om det her har konsekvenser. Det er i hvert fald ikke dokumenteret, siger generaldirektør i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

Ifølge Røde Kors seneste tal er der cirka 80 procent flere asylansøgere i Europa i første halvår sammenlignet med sidste år, og Anders Ladekarl tror ikke, asylansøgerne nødvendigvis vil vende om ved udsigten til en lavere ydelse.

Tilgengæld er Anders Ladekarl sikker på, at de asylansøgere, der i fremtiden får opholdstilladelse i Danmark, vil blive fattigere.

- Vi har prøvet det før, og vi oplevede, at en lavere ydelse var med til at begrænse integrationen. Det går først og fremmest ud over børnene, siger Anders Ladekarl.

Fattigdommen bekymrer også i Dansk Flygtningehjælp, hvor man derfor håber, at regeringen vil sørge for, at flygtninge med opholdstilladelse i det mindste kan arbejde deltid ved siden af ydelsen, så de rent faktisk er ligestillet med studerende, der lever af SU.

- Når man vælger at opfatte flygtninge som SU-berettigede, så mener jeg, man burde være regelret, og give dem de samme motiverende muligheder, som studerende på SU har, siger Andreas Kamm, generaldirektør i Dansk Flygtningehjælp.

Asylforsker: Ydelser er underordnede for asylsøgere

Ifølge asylforsker Martin Lamberg-Pedersen fra Københavns Universitet, er der ingen forskning der viser, at forsørgelsesydelse har betydning for flygtninges valg.

Det er menneskerettigheder, gode uddannelsesmuligheder, landsmænd og ikke mindst tilfældigheder, som afgør, hvor flygtninge søger asyl. Derimod er der ingen dokumentation for, at ydelserne fra det offentlige spiller en rolle, siger asylforsker Martin Lamberg-Pedersen fra Københavns Universitet til Ritzau.

- Flygtninge kommer typisk fra lande uden et velfærdssystem, og derfor tænker de ikke som os, der er opvokset i en velfærdsstat, i ydelser.

- I stedet har de en stor bevidsthed om, at hvis de skal have et arbejde og et sted at bo, så er det familie og netværk, der tæller, siger Martin Lamberg-Pedersen.