Sass er ny S-gruppeformand

Socialdemokraterne har mandag aften konstitueret sig efter valgnederlaget og formandsskiftet.

Der var ingen modkandidater til formandsposten i Socialdemokratiet, der officielt gik til Mette Frederiksen på partiets kongres søndag

Henrik Sass Larsen indtager endnu engang posten som gruppeformand for folketingsgruppen. Han bestred posten fra maj 2012, indtil han i august 2013 blev erhvervs- og vækstminister i forbindelse med regeringsrokaden, hvor SF trådte ud af regeringen. 

Sass Larsen overdrog tidligere mandag erhvervs- og vækstministeriet til Troels Lund Poulsen (V).  

Bjarne Corydon bliver næstformand for folketingsgruppen. Han gav klokken 14 sit skrivebord til Venstres Claus Hjort Frederiksen, der nu skal være finansminister, og forærede ham et tågehorn.

Nicolai Wammen bliver partiets politiske ordfører. 44-årige Nicolai Wammen blev valgt ind i folketinget i 2011 og er netop er gået af som forsvarsminister. Han var borgmester i Aarhus Kommune fra 2006 til 2011. 

Morten Bødskov, Orla Hav, Christine Antorini og Ane Halsbo træder også ind i partiets ledelse sammen med Mette Frederiksen. 

Antorini uddyber på twitter, at hun skal være gruppesekretær og formand for uddannelses- og forskningsudvalget.

Rasmus Prehn fortæller på twitter, at han fortsætter som transportordfører og medlem af retsudvalget. 

Og Benny Engelbrecht, tidligere skatteminister, afslører, at han skal være Socialdemokraternes finansordfører. 

Den netop afgåede sundhedsminister Nick Hækkerup bliver udenrigsordfører og medlem af ledelsen, fortæller han på facebook:

Og Dan Jørgensen, der indtil tidligere på dagen kaldte sig "madens minister", skal sætte sig ind i et helt nyt område, da han skal bestride posten som udlændingeordfører. 

Mette Gjerskov, der var minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 2011 til rokaden i 2013, bliver udviklingsordfører, medlem af Udenrigspolitisk Nævn og formand for Europaudvalget.

Astrid Kragh er "en meget glad ældreordfører og næstformand for folketingets Sundheds- og Ældreudvalg." Hun skal desuden være indfødsrets-ordfører. 

Se hele Mette Frederiksens holdopstilling i faktaboksen til venstre eller herunder, hvis du læser med på mobilen. 

OVERBLIK Mette Frederiksens nye hold

Ledelse:

Formand: Mette Frederiksen

Gruppeformand: Henrik Sass Larsen

Næstformand: Bjarne Corydon

Politisk ordfører: Nicolai Wammen

Gruppesekretær: Christine Antorini

Ledelsesmedlem: Ane Halsboe-Jørgensen

Ledelsesmedlem: Morten Bødskov

Ledelsesmedlem: Orla Hav

Tilknyttet ledelsen: 

Finansordfører: Benny Engelbrecht

Udenrigsordfører: Nick Hækkerup

Udlændingeordfører: Dan Jørgensen

Ordførerskaber: 

Medlem af præsidiet: Helle Thorning-Schmidt

Beskæftigelsesordfører: Leif Lahn-Jensen

Boligordfører: Jan Johansen

Børne- og undervisningsordfører: Annette Lind

Energi- og klimaordfører: Jens Joel

Erhvervsordfører: Kirsten Brosbøl

Europaordfører: Thomas Jensen 

Familie- og dyrevelfærdsordfører: Julie Skovsby

Finansordfører: Benny Engelbrecht

Forsvarsordfører og ordfører for Nordisk Råd: Henrik Dam Kristensen

Fødevareordfører: Simon Kollerup

Kirkeordfører: Karen Klint

Kultur- og medieordfører: Mogens Jensen

Ligestillings- og turismeordfører: Rasmus Horn Langhoff

Miljøordfører: Maja Panduro

Ordfører for IT og tele, forbruger samt Færøerne og Grønland: Karin Gaardsted

Ordfører for social dumping: Jeppe Bruus

Psykiatriordfører: Yildiz Akdogan

Retsordfører: Trine Bramsen

Skatteordfører: Jesper Petersen

Socialordfører: Pernille Rosenkrantz-Theil

Sundhedsordfører: Flemming Møller Mortensen

Transportordfører: Rasmus Prehn

Uddannelses- og forskningsordfører: Mette Reissmann

Udenrigsordfører: Nick Hækkerup 

Udlændingeordfører: Dan Jørgensen

Udviklingsordfører: Mette Gjerskov

Velfærdsordfører: Magnus Heunicke

Ældre- og indfødsretsordfører: Astrid Krag

Kilde: Socialdemokraterne