Vil Løkke æde disse ord?
- Jeg bliver ikke statsminister i et land, hvor vi sætter grænsebomme igen.
Så kategorisk har Lars Løkke Rasmussen (V) afvist tanken om grænsekontrol. Et punkt, der ellers står øverst på Dansk Folkepartis ønskeseddel. Så spørgsmålet er, om Venstre vil blive nødt til at give blå bloks største parti, Dansk Folkeparti, smertefulde håndsrækninger for at opnå partiets opbakning.
I maj sidste år spurgte TV 2 direkte Lars Løkke Rasmussen:
Hvad vil du sige til Dansk Folkeparti, hvis I vinder næste valg, og de kommer og kræver den gamle aftale om grænsekontrol genoptaget?
- Så vil jeg sige, at det kan ikke lade sig gøre, lød det kontant fra Lars Løkke Rasmussen.
- Det er ikke det samme som, at ingenting kan lade sig gøre. Jeg tror, at Dansk Folkeparti – ligesom jeg – er stærkt optaget af, at vi får gjort noget ved den grænseoverskridende kriminalitet. For vi har et problem med grænseoverskridende kriminalitet, men jeg går ikke ind for fast kontrol og grænseanlæg. Det er en fortidig tanke, der ikke kan bruges til noget.
Plads til fortolkninger
Helt modsat fik Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl et brusende bifald fra sine partifæller, da han på valgaftenen proklamerede, at "grænsekontrollen skal genindføres".
- Det her er bestemt en knast, lyder det fra TV 2s politiske redaktør Anders Langballe.
- Problemet er, at hvad er grænsekontrol? Det skal ikke nødvendigvis fysisk grænsekontrol til at stille DF tilfreds. Det kunne også være nummerpladescanninger eller anden slags kontrol. Der er plads til tolkninger, så det er for tidligt at sige, om det her kommer til at skille dem ad.
- Jeg siger ikke, at det ser nemt ud. Det er bestemt en knast! Konservative og Liberal Alliance skal også til at æde nogle krav, hvis de skal være med i en regeringsdannelse, siger Anders Langballe.
Tolderne skal stå ved grænsen
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, uddyber, hvad det er for en slags grænsekontrol, partiet går efter.
- Det er ikke sådan en bom, man kan hive op og ned, som på en campingplads. Ideen er, at tolderne skal stå ved grænsen og se, hvilke biler der kører ud og ind og så vinke dem ind, de finder relevante at se nærmere på, siger han.
Og hvis nogle læsere nu tænker, at det lyder velkendt - som den model, vi havde før Schengen-samarbejdet for knap 15 år siden, så er det ikke helt forkert. Det vil være "lidt det samme", lyder det fra Skaarup.
- Bortset fra at vi ifølge Schengen ikke må have politi på selve grænsen, så det vil blive toldere. Og så kommer der nummerpladescannere.
Grænsekontrol er blot et af de punkter, der skiller partierne, der ellers i disse dage forsøger at finde fælles ståsted at danne en regering på.
Ikke for enhver pris
Nulvækst er Venstres helt store kæphest, mens Dansk Folkeparti vil sigte efter en realvækst på 0,8 procent. Dagpengesystemet, EU og klimapolitik er andre emner, der kan skabe dårlig stemning i blå blok.
Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at der er en områder, han ganske enkelt nægter at bøje sig på, hvis han skal stå ved roret.
- Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris, sagde han for et år siden til de tre store morgenaviser.
- Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på er opfyldt. Og så må det jo være op til de andre partier, om de ønsker mig som statsminister, eller om de hellere vil have en anden, sagde Venstre-formanden blandt andet i et interview med Berlingske.
Den kommende tid vil vise, om han står fast på de ord.