Lars Barfoed røg ud af Folketinget: Den havde jeg ikke set komme
Ved midnatstid natten til fredag fandt en af valgets helt store tabere, den tidligere konservative partiformand Lars Barfoed, 57, ud af at han have mistet sin plads i Folketinget.
- Det havde jeg ikke regnet med. Vi havde regnet med, at Københavns Storkreds var et af de sidste steder, der ville falde, siger Lars Barfoed til TV 2. Han var opstillet i en klassisk konservativ højborg, Frederiksberg-kredsen.
- Det er jo ærgerligt, jeg ikke blev genvalgt. Men det må man jo finde sig i, siger Lars Barfoed, der for mindre end ét år siden var konservativ partiformand inden han i august sidste år overlod tøjlerne til Søren Pape Poulsen. Nu har han også mistet sin plads i Folketinget - hvor han har været medlem siden 2001.
- Nu skal jeg undersøge, hvilke muligheder der er. Det er jo nyt - jeg blev klar over ved midnatstid, at jeg ikke kom i Folketinget, siger Lars Barfoed.
Lars Barfoed havde en lang karriere bag sig i erhvervslivet - blandt andet som direktør for Finansrådet - inden han som 43-årig for blev valgt til Folketinget - og han ser også den nye situation som en chance.
- Ja, uden at det skal misforstås. Så bliver det også fint at se, hvilke muligheder der bliver for at bruge mine evner og erfaringer derude, siger Lars Barfoed.
Han har ikke nogen entydig forklaring på den konservative nedtur, men konstaterer, at den ikke startede med valgnederlaget i går.
- Det er jo en bevægelse, der er sket henover en årrække, siger Barfoed.
Han mener godt, man kan sammenligne valget i går med det såkaldte Jordskredsvalg i 1973, hvor flere af de etablerede partier gik markant tilbage og blandt andet Fremskridtspartiet og CD kom ind i Folketinget.
- Der er markante ting, der er sket. Der er andre partier end os, der er gået tilbage - og så er Alternativet kommet ind. Jeg tror også, de har appelleret til mange af vores vælgere, f.eks. til iværksætterne, siger Lars Barfoed.
Nu mener han at de Konservative bør finde de mærkesager, hvor partiet adskiller sig fra konkurrenterne, f.eks. Venstre og Liberal Alliance.
- Det drejer sig om, at markere, hvilke forskelle der er på os og de partier, vi konkurrerer med. Folketingsgruppen må synliggøre de forskelle og vise de konservative vælgere, at vi er anderledes end de andre, siger Lars Barfoed.