Familien fra tv: Det ville de kunne få, hvis de begge kom i job

Under DR-debatten 'Demokratiets aften' tirsdag blev familien Poczkaj vist som et eksempel på en kontanthjælpsfamilie, for hvem der ikke er den store gevinst ved at tage et arbejde - et emne de borgerlige har forsøgt at gøre til en central del af valgkampen.

Familien, der består af far, mor og fem børn, har cirka 24.000 kroner udbetalt efter skat om måneden, og når alle faste udgifter er betalt - herunder husleje, forsikringer, udgifter til biler, gæld, telefon med videre - har familien cirka 4000 kroner tilbage at leve for.

I forbindelse med debatten på DR tirsdag aften fortalte familien, at de ikke mente, der ville være den store økonomiske gevinst at hente, ved at tage et job i forhold til at være på kontanthjælp.

Ifølge LO er der imidlertid penge at hente for familien, hvis de kommer i job.

Ifølge en række beregninger, som LO har fremlagt onsdag, vil familiens rådighedsbeløb efter skat stige med cirka 1.000 kroner om måneden fra de nuværende cirka 4.000 kroner til cirka 5.000 kroner, hvis den ene af dem kommer i et lavtlønsjob. Tager de begge et lavtlønsjob til 240.000 om året vil deres rådighedsbeløb vokse til 6.200 kroner.

Ifølge LO vil det således give familien 2.200 kroner ekstra om måneden, hvis de begge kommer i job.

Er det nok? Deltag i debatten her:  

Din browser er ikke understøttet. Opdater venligst din browser hér for at se grafikken.

Tryk på partibogstaverne for at se vælgervandringerne