Politik

Syriske flygtninge til TV 2: SĂĄdan flygtede vi til Danmark

af Anders Lomholt, Sebastian Goos

Pludselig banker det pĂĄ ruden.

- Syria. Police. 

Ordene kommer fra en 27-årig kvinde, som står uden for TV 2's bil. Hun er klædt i en lang, beige dragt og bærer et sort tørklæde om hovedet.

Hun var netop kommet til Danmark med sin familie efter en 4000 kilometer lang rejse og bad nu om hjælp til at kontakte politiet, så de kunne søge asyl.

Du kan se episoden og familiens første halvandet døgn i Danmark i videoen her.

Familien er langt fra de eneste syriske flygtninge, som søger asyl i Danmark. I årets første fire måneder har 235 syrere anmodet om asyl i Danmark, mens 7.087 syrere søgte asyl i 2014. Dermed udgør syrerne den største gruppe af asylansøgere efterfulgt af flygtninge fra Eritrea og statsløse palæstinensere.  

En lang og farlig rejse

Mohammed Tahar er en anden asylansøger fra Syrien. Han ankom til Danmark efter en lang og farlig rejse.

- Inden jeg kom til Danmark, læste jeg på nettet, at det er et land, hvor flygtninge får rettigheder og beskyttelse. Jeg læste også, at danskerne er det mest lykkelige folk. Derfor valgte jeg at rejse til Danmark, siger Mohammed Tahar.

Han befinder sig lige nu i et Røde Kors modtagecenter i Helsingør sammen med sine tre voksne søskende. Planen er, at han med tiden vil søge familiesammenføring med sin kone, to børn og sine forældre.

- Vi vandrede i dagevis og sov ofte under åben himmel. Vi gik gennem marker og krydsede floder. Det hele handlede om at undgå politiet, så vi kunne komme videre til vores endelige mål, Danmark. Det var en hård rejse, så vi var lykkelige, da vi endelig kom til Ungarn og fandt en chauffør, der kunne køre os til Danmark, siger Mohammed Tahar.

I videoen her kan du se Tahar fortælle om sin rejse til Danmark.

Fire ĂĄr lang borgerkrig

Syrien er hærget af en mere end fire år lang borgerkrig, der har kostet flere end 150.000 mennesker livet.

FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) anslår, at flere end ni millioner mennesker er flygtet fra deres hjem, siden borgerkrigen startede. Alle internationale forsøg på at løse konflikten politisk har hidtil været uden resultat.

I alt har 10.744 flygtninge fra Syrien søgt asyl i Danmark siden april 2011.

Flygtninges vej ind i Danmark

  • En flygtning, der søger asyl i Danmark, er typisk enten blevet pĂĄgrebet eller har selv henvendt sig til politiet.
  • De fleste ankommer direkte til Center Sandholm, der drives af Røde Kors.
  • En mindre del henvender sig til politiet i København eller bliver pĂĄgrebet i Sønderjylland eller pĂĄ Lolland.Herefter bliver de registreret som asylansøger af politiet. Og de første dage og mĂĄske uger bor de pĂĄ Røde Kors modtagecenter i Sandholm eller Helsingør.
  • Herefter bliver de sendt ud pĂĄ et af de mange asylcentre rundt omkring i landet. Nogle er drevet af Røde Kors andre af kommuner.
  • Udlændingestyrelsen bruger de følgende mĂĄneder pĂĄ at behandle ansøgningen om asyl og giver herefter enten afslag pĂĄ asyl eller opholdstilladelse i Danmark.
  • Hvis flygtningen har fĂĄet opholdstilladelse bliver vedkommende sendt ud i en kommune. Det sker efter et kvotesystem, hvor Udlændingestyrelsen tildeler de forskellige kommuner et vist antal flygtninge. I ĂĄr i alt 12.000.
  • Her fĂĄr flygtningen tildelt en bolig, modtager kontanthjælp og skal de følgende tre ĂĄr deltage i et integrationsprogram. Det omfatter danskkursus og derefter forskellige former for aktivering, jobtræning og virksomhedspraktik. 

SĂĄdan er de danske asylregler

Flygtningekonventionen skal sikre, at alle, der er på flugt fra uholdbare situationer i deres hjemland, kan få ophold i et andet land, indtil det er trygt at rejse hjem igen. Konventionen er en af de første, der blev vedtaget i FN.

* Den danske lovgivning vedrørende udlændinge, Udlændingeloven, bygger på de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. - Ifølge disse kan udlændinge, der bliver anerkendt som flygtninge i Danmark, enten få konventionsstatus eller beskyttelsesstatus.

* Konventionsstatus får man, hvis man er individuelt forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger og dermed opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen. Denne status udløser fuld ret til familiesammenføring og fem års asyl.

* Beskyttelsesstatus får man, hvis man har brug for beskyttelse, og eksempelvis risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling.

* Derudover har regeringen oprettet en særlig status, der gælder mennesker, der har brug for beskyttelse på grund af særlige forhold i hjemlandet - for eksempel krig. Fremover er det planen, at denne gruppe i første omgang kan få et års asyl og først ret til familiesammenføring efter et år.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp