Her er yderområdernes største udfordringer

Udkantsområderne står overfor massive udfordringer, men de bliver ikke nævnt med et ord i valgkampen, lyder det fra borgmestre i udkantskommunerne. 

Yderområderne er afgørende, for at skabe vækst i Danmark. Derfor forsøger Landdistrikernes Fællesråd sammen med 40 kommuner at råbe politikerne op og få sat fokus på Danmarks mindre byer i valgkampen.

- Det handler om at skabe nogle ordentlige rammebetingelser for at kunne drive virksomhed. Det handler om, at der er udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser. At lave noget ordentlig infrastruktur, og at sundhedssystemet i yderområderne fungerer, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

- Derfor har vi behov for, at de to statsministerkandidater vil tage debatten: Et Danmark i balance, eller er vi ved at knække? 

De tre benspænd

De seneste måneder har der blandt andet lydt kritik af, at væksten i Danmark kun gavner i de største byer, at udkantsområderne ikke tilgodeses med statslige jobs og infrastruktur, og at realkreditinstitutter stejler, hvis man gerne vil låne penge til en bolig i Udkantsdanmark. 

Konkret er der tre hovedudfordringer, der spænder ben for udviklingen i udkanten. Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning på SDU, skitserer dem således:

• Den største udfordring: Unge flytter væk for at studere, mister kontakt med deres netværk og kommer aldrig tilbage igen.

Det medfører en ond spiral, hvor skattegrundlaget forsvinder, idet der bliver færre om at betale til kommunekassen. Virksomheder og servicesektoren mangler ansatte og kunder, og kommunerne får færre skattekroner til at forhindre, at endnu flere flytter ud.

Løsningsforslag: Ifølge undersøgelser blandt studerende på universiteter og kollegier er det største problem for de unge, at det er for dyrt at rejse hjem jævnligt. Derfor er et konkret løsningsforslag at sikre billigere mulighed for at pendle hjem i weekenderne, så kontakten til hjemstavnen bibeholdes.

• Næststørste udfordring: Adgangen til naturen er blevet ringere.

Folk flytter på landet for at få frisk luft i lungerne og græs under fødderne. Men adgang til den natur, folk kommer til yderområderne for at nyde, er blevet markant ringere.

Pia Heike Johansen er en af hovedforfatterne til en rapport om 68 landsbyers befolkningstilvækst og -nedgang. Rapporten konkluderede blandt andet, at ønsket om at bremse flugten fra land til by kolliderer med ønsket om at tilgodese de store industrialiserede landbrugsproduktioner.

Kæmpelandbrugenes store marker og maskiner har nedlagt gamle markskel og stier. En undersøgelse fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, viser, at antallet af markveje i det åbne land i nogle områder er blevet halveret i løbet af de seneste 50 år.

Så familier, der flytter til landet, oplever, at de faktisk ikke har adgang til den natur, de kom efter. 

- Selvom du måske har udsigt til vandet få hundrede meter fra dit hus, er der ikke en sti ned til stranden. Du må i stedet køre tre kilometer på en landevej for at komme derned. På den måde er rigtig mange landsbyer blevet til øer, hvor man faktisk ikke kan komme til og fra naturen uden at skulle ud på ret befærdede veje, har Pia Heike Johansen tidligere uddybet overfor Politiken.

Løsningsforslag: Lovgivning, der sikrer bedre adgang til naturen.

• Tredje udfordring: Små fødevarebutikker kæmper med bureaukrati. 

Reglerne, der kontrollerer området, er møntet på større produktion. Små fødevarebutikker i udkantsområderne ender dermed i ”et regelhelvede”.

Løsningsforslag: Graduer lovgivningen efter virksomhedsstørrelse.

Vil ikke have særbehandling

Landdistrikternes Fællesråd vil øge fokus på de udfordringer, landdistrikter og yderområder møder i disse år. Især de negative konsekvenser som de senere års centralisering af statslige arbejdspladser har medført for landdistrikterne. Rammevilkårene for landdistrikterne skal forbedres, mener Landdistrikternes Fællesråd. 

Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) efterlyser, at man sidestiller landets 98 kommuner. Det er ikke det, der sker nu, mener han.

- Det er helt afgørende, at vi i landdistrikterne får samme vilkår som bykommunerne. Jeg er ikke ude efter, at vi skal have positiv særbehandling, men at vi ikke hægtes af på infrastruktur, finansiering og muligheder for hurtige internetforbindelser. Det skal ikke være synd for os. Vi vil egentlig helst klare os selv, men det kræver, at vi får muligheden, siger han til TV 2.

Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs, mener, at et af problemerne er, at man ikke tænker på tværs.

- Jeg kunne godt ønske mig, at debatten om yderområder ikke handler om at lave en æbleplantage mere et sted i en landkommune. Det er slet ikke hovedproblemet. Det er, at man tænker i sektorer og glemmer det hele Danmark. Hver eneste gang, man samler funktioner i de større byer, betyder det fraflytning fra de mindre, siger Jan Petersen til TV 2. 

Hjælpe pendlerne

Langeland er et de områder, der mister både indbyggere og arbejdspladser. Og langelænderne selv har nogle forslag til, hvordan politikerne kunne gøre området mere attraktivt. 

- De kan lade være med at nedlægge skoler og børnehaver, bemærker Egon Nielsen fra Bagenkop. 

- Bedre og hurtigere trafikforhold over Tåsinge, så folk lettere kan komme hertil, foreslår Christian Petersen fra Rudkøbing. 

Og formanden for Erhvervsforeningen Langeland, Anne Mette Wandsøe siger:

- Det skulle være lettere at låne penge til alle de gode projekter, vi rent faktisk har. 

Elene Nielsen fra Spodsbjerg foreslår, at man kunne flytte statsinstitutioner ud af København. 

Flugten fra Danmarks yderområder er taget til de senere år. Landdistrikterne har fået 5,2 procent færre indbyggere siden 2009, mens byerne med over 20.000 indbyggere har oplevet en befolkningstilgang på 7,9 procent.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede for en måned siden regeringens plan for Danmarks yderområder -  50 forslag til vækstinitiativer.

Planen indeholdt blandt andet lempelser af planloven, så det eksempelvis skal blive nemmere at udbygge en landejendom, hvis den ligger i en landzone, samt forbedringer i den kollektive trafik i yderkommuner for at hjælpe pendlerne.