TV 2s guide til den første tv-duel i fire år

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for første gang i fire år møder Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen på direkte tv i aften klokken 20 på TV 2, har de to kombattanter fyldt de retoriske lommer op med retoriske kneb og sproglige fif. Og det bliver sikkert en tilspidset debat - som den, du kan se i klippet herover. Vi har taget et kig i debattens værktøjskasse, så du ved, hvad der venter dig.

Ikke overraskende har valgkampens første dage har været præget af, at de to kandidater til statsministerposten ikke er enige om ret meget. Er der tilstrækkelige gulerødder til at tage et arbejde, eller er der ikke? 

Dermed hænger statsministerkandidaterne fast i den første af de de fire retoriske faser - nemlig den konstaterende, hvor man finder ud af hvad problemet er. Det pointerer Mette Bengtsson, ph.d. og videnskabelig assistent ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet. Det kan ifølge hende blokere for, at man kommer videre til de definerende, evaluerende og advokerende faser. Den sidste er den, hvor politikerne beskæftiger sig med, hvad de egentlig vil. 

Det bliver spændende i aften om debatten bevæger sig ud over den konstaterende fase. For så længe politikerne hænger fast i den konstaterende fase, kommer der i hvert fald ikke mange svar frem på hvor de vil hen. Tværtimod kan det give forvirring. 

Tip 1: Eksemplerne fra den virkelige verden

Politikere bruger ofte eksempler for at vise, hvordan de mener, virkeligheden ser ud. Det kaldes også generaliseringer. Læg mærke til om Løkke og Thorning-Schmidt pludselig begynder at nævne konkrete eksempler for at underbygge deres argument.

De seneste eksempler, vi har hørt i valgkampen kommer fra Lars Løkke Rasmussen. Først med Panorama-sagen og senere hans bagerbesøg i Svinninge, men uanset om det enkelte eksempel holder vand eller ikke gør, er der god grund til at være på vagt over for dem. For hvad kan man egentligt bruge det til, at der findes et enkelt eksempel på, at det ikke kan betale sig at arbejde? Det er i hvert fald det, man kan kalde et tyndt datagrundlag.

Tip 2: Personangreb

Ofte vælger politikere at ty til personangreb i debatter. Ikke for at være ondskabsfulde, men for at slippe for at svare. Det kan vi sikkert også vente os i aften. Det kan gøres subtilt, og det kan gøres meget mere direkte. Et eksempel på det mere subtile er den radikale Ida Aukens valgvideo, hvor hun spiller på Inger Støjbergs Facebook-opdatering om sin tur i biografen.

Tip 3: Stråmanden

Hvis man er presset i en debat - og det er man ganske ofte som statsministerkandidat - kan man altid skyde modstanderen holdninger i skoene, som man egentlig godt ved, vedkommende ikke har. Man fordrejer det, den anden siger på lidet flatterende vis. Liberal Alliance siger ofte, at partiets økonomiske politik ikke vil betyde afskedigelser i den offentlige sektor. Det er derfor at lave en stråmand, hvis man siger, at Liberal Alliance vil fyre tusindvis af offentligt ansatte. Stråmands-argumentet vil ofte som i eksemplet her være mere ekstremt end det oprindelige argument for at få modstanderen til at fremstå mere skræmmende.!!!!

Tip 4: De ladede udtryk

Da politikerne for nogle år siden talte om at skære i SU’en til hjemmeboende studerende, var det udtryk for det, som inden for retorikken kaldes framing. Ydelsen blev nemlig ikke omtalt som SU, men som cafépenge. Det er et trick til at få os til at sympatisere med netop den holdning, at de unge alligevel bare bruger alle pengene på cafébesøg. Vi bliver påduttet en holdning, men det er ikke er altid, der følger gode argumenter med.

Et mere aktuelt eksempel er nulvækst, som er den betegnelse, primært Socialdemokraterne og resten af regeringsblokken bruger om Venstres økonomiske politik. Selv foretrækker Lars Løkke Rasmussen at kalde det udgiftsstop. Her handler det ifølge Mette Bengtsson, ph.d. og videnskabelig assistent ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet om at komme først med udtrykket.

- Der vil tit være tale om, at én politiker tager patent på udtrykket – uanset om det så er positivt eller negativt ladet, siger hun.

Det gode eksempel på framing kan i ét ord opsummere en holdning. Og man behøver nok ikke holde med hende for at fange, at Helle Thorning-Schmidt i hvert fald ikke synes, at nulvækst ikke er den vej, hun vil. Læg mærke til de ladede ord i debatten – der vil sikkert være flere eksempler.

Tip 5: Fortielser, fordrejninger og forskydninger

I den sidste spørgetime i Folketinget i denne valgperiode blev Helle Thorning-Schmidt hånet for at stille spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen - selv om det var hende, der fik et spørgsmål.  

Dermed viste hun, at hun mestrer den sidste gruppe af redskaber i værktøjskassen. Det er også dem, der er sværest at spotte. Det er en gråzone af overdrivelser, udenomssnak og kasten bolden videre. Her glider man af på det, man helst ikke vil ind på.

Hvis Helle Thorning-Schmidt siger, at Venstres politik vil føre Danmark ud over den økonomiske afgrund, er det en fordrejning – en overdrivelse.

Forskydninger er det, politikerne gør, når de ændrer præmissen for spørgsmålet. Hvis Helle Thorning-Schmidt i aften bliver spurgt om regeringens udlændingepolitik og i stedet taler om Venstres ditto, har hun lavet en aktørforskydning. Præcis som hun gjorde i klippet herover.

Aftenens debat samsendes kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 News. Du kan også følge den her på tv2.dk.Du kan også følge og deltage i debatten på Twitter - husk at bruge hashtagget #tv2valg.