OVERBLIK: 16 vigtige ord og begreber til valget

Et folketingsvalg er mange ting. Det er demokratiets fest. Det er tre ugers valgkamp mellem 10 partier. Det er starten på de næste fire år for landet. Men det er også et hav af ord som ’dronningerunde’, ’kredsmandater’,og fordélingsregler.

TV 2 giver dig her forklaringen på 16 af de vigtigste ord og begreber, så du kan være klædt godt på til årets folketingsvalg. 

1. Repræsentativt demokrati

   Vi har i Danmark repræsentativt demokrati. Det betyder i praktisk forstand, at vi har en styreform, hvor den politiske magt ligger hos en samling af folkevalgte repræsentanter. Politikerne har dermed magt til at tale vores sag samt tage beslutninger på vores vegne.   

2. Valgår

   I Danmark skal der ifølge den danske grundlov afholdes valg til Folketinget mindst én gang hvert fjerde år, da medlemmerne maksimalt må sidde fire år i Tinget.  Det er den siddende statsminister, der, når som helst indenfor de fire år, kan udskrive valget. Det seneste folketingsvalg blev afholdt den 15. september 2011.   

3. Valgkamp

   Der står ikke i grundloven, hvor lang tid før valgdagen, statsministeren kan udskrive valget, men af praktiske årsager, vil der normalt gå 20-21 dage. Disse dage bruges sædvanligvis til, at partierne flager deres egne holdninger og angriber modstandernes.  

4. Stemmeret

   For at kunne stemme og deraf være medbestemmende til et folketingsvalg skal man være fyldt 18 år samt være dansk statsborger.  

5. Opstillingsberettiget

   Partier der allerede sidder i Folketinget, når der udskrives valg, vil automatisk kunne stille op til et folketingsvalg. Hvis et parti derimod ikke sidder i Folketinget og ønsker at stille op, skal det først være opstillingsberettiget. Det sker ved, at partierne indsamler et godkendt antal underskrifter for vælgere. Mere præcist skal antallet af underskrifter svare til eller overgå 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved det seneste valg. Ved valget i 2011 blev der afgivet 3.545.368 gyldige stemmer, hvorfor at et parti skal samle mindst 20.260 underskrifter. Det har Alternativet blandt andet formået.  

6. Valgkort

   Man skal have et valgkort for at kunne stemme til et folketingsvalg. Hvis man er stemmeberettiget, vil man automatisk få kortet tilsendt. Der vil gå cirka fem dage efter at et folketingsvalg udskrives, til man får kortet med posten. På valgkortet står der ligeledes hvor og hvornår man skal aflægge sin stemme.   

7. Brevstemme

   Er du eksempelvis ikke hjemme på valgdagen eller på anden måde er forhindret i at aflægge din personlige stemme, kan du aflægge din stemme via brev. Info om brevstemmer er muligt i din personlige kommune. Man kan give sin stemme de sidste tre uger før valgdagen og frem til næstsidste hverdag før valgdagen. Herunder også lørdag.  

8. Spærreregel/spærregrænse

   I det danske Folketing, er det en procentgrænse, der afgør, hvilke partier der kommer i Folketinget. I daglig tale kaldet ’spærregrænsen’. Denne grænser ligger på to procent af stemmerne. Såfremt partier opnår dette, vil det normalt blive repræsenteret med fire mandater i Folketinget. Opnår partiet færre end to procent, vil alle partiets stemmer gå tabt.  

9. Forholdstalsmetoden

   Når valget er overstået fordeles pladserne i Folketinget efter det, der kaldes forholdstalsmetoden. Med metoden garanteres, at partierne får pladser i Folketinget, alt efter hvor mange stemmer de har fået i hele landet. Med det menes, at får et parti 10 procent af stemmerne i landet, så vil det også 10 procent af pladserne i Folketinget.  

10. Valgkredse

    Danmark er inddelt i 10 valgkredse (storkredse). Valgkredsene er igen opdelt i 92 opstillingskredse. Derudover er Færøerne og Grønland ligeså en opstillingskreds.  

11. Kreds- og tillægsmandater

    Når valget er slut, skal antallet af mandater fordeles. De fordeles i enten kreds- eller tillægsmandater. De 135 af 179 mandater er kredsmandater (hovedstaden får 38, Sjælland og Syddanmark 51 og Midtjylland og Nordjylland 46). Dette system sikrer, at der vælges ind fra hele landet.

    Partierne kan imidlertid have et dårligt valg i kredsen, men godt på landsplan. Derfor fordeler man de sidste 40 tillægsmandater ved forholdstalsvalg. Der findes 11 tillægsmandater i Hovedstaden, 15 i Sjælland-Syddanmark og 14 i Midtjylland-Nordjylland.

    Når tillægsmandaterne fordeles, fordeles de ud fra, hvor mange stemmer partierne har fået i hele landet. Stemmer dette ikke overens med de pladser/kredsmandater, som partiet har fået i Folketinget, suppleres tallet op med tillægsmandater.

    Fordelingen udregnes efter Sainte-Laguës fordelingsregel

12. Personlige stemmer

    Personlige stemmer er opgørelse af stemmer afgivet på folketingskandidaten i vedkommendes valgkreds.  

13. Regering

    Regeringen er den udøvende magt i landet og består af de partier, der står sammen, og som har flertallet i landets parlament/Folketing. Regeringen dannes af den partileder i Folketinget, som et flertal af disse partier peger på som statsminister. I Danmark har vi den styreform, der hedder ’negativ parlamentarisme’, hvilket betyder, regeringen ikke behøver at bestå af partier med et flertal i Folketinget, så længe de ikke har et flertal i mod sig.  Hvis regeringspartier har flertallet, er det en ’flertalsregering’. Omvendt, hvis regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at nå et flertal, er det en mindretalsregering. Det vil sige at regeringen samarbejder med faste støttepartier.  Denne form har de fleste danske regeringer haft.  

14. Opposition

    Oppositionen af den samling af partier, der er uenige og imod regeringen. De vil samlet blive kendetegnet som ’oppositionen’, og deres opgave er at sikre, regeringen også fører en politik, der støttes af et flertal.  

15. Løsgængere

    Langt de fleste kandidater til et folketingsvalg stiller op for et parti. Man kan dog også stille op uden for et parti. I disse tilfælde er man løsgænger. Det kræver 20.000 personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger. Det lykkedes i 1994 for komikeren Jacob Haugaard, der fik 23.253 stemmer. Man kan også blive løsgænger, hvis man efter et folketingsvalg, hvor man blev valgt ind sammen med et parti, forlader/eller bliver smidt ud af partigruppen.  

16. Dronningerunde

    Har regeringen mistet sit flertal i Folketinget – eller er der på anden måde en uklar situation, vil der indkaldes til en dronningerunde. Når dronningerunden er udskrevet inviteres to repræsentanter til møde hos dronningen, hvor de afleverer deres bud på en ny statsminister – eller, hvem der skal lede forhandlingerne om en ny regering. På baggrund af heraf kan dronningen enten vælge at udpege den person, der har flest mandater bag sig. Eller pege på en person, der skal forsøge at få et flertal bag sig, der er stort nok til at danne regering. 

Kilder: Borger.dk, Den store danske, ft.dk, valg.oim.dk,