Børneklassekamp

Jaja, jeg ved det godt. Ordet klassekamp giver associationer til alt det støvede og gammeldags: grønne håndbajere, røde faner og fastlåste holdninger. Men jeg fik da fanget din opmærksomhed, kære læser!

For vores børneudspil handler om den moderne version af klassekampen – at udligne ulighed ved at give alle børn lige muligheder – helt fra første dag. Eller børneklassekamp. Det er derfor det føles så godt i maveregionen.

Den største gave man kan give et barn, er at give det adgang til en åben verden af muligheder. At barnet – uafhængig af hvad dets forældre rummer og kan – får mulighed for at udvikle sig. Får en chance for at vise, hvad det kan, og udvikle sit potentiale. Det lyder rigtig banalt. Men det sker jo ikke for alle børn. Nogle mennesker er ligefrem imod tanken og kalder det nedladende for ligemageri. Sikke noget ævl.

Hver femte elev forlader folkeskolen uden at have kompetencerne til at tage en uddannelse. Lisbeth Zornig minder os om det hele tiden. Meget grimt er sagt om programmet ’På røven i Nakskov’, men de mennesker vi møder i programmet findes i vores land. Mennesker som simpelthen ikke rummer at give deres børn en god start i livet.

Du møder dem formentlig ikke hver dag (som læser af en blog på TV2 Politik, lever du formentlig et helt andet liv). Men de er der. Du mødte dem, da du så serien om Børneadvokaten. Du kan nok også regne ud, at mange af de indsatte i vores fængsler, har børn, som mangler en far eller en mor.

At der er mennesker, som ikke magter at give meget mere videre til deres børn end udsigten til teenagefødsler og et liv på overførselsindkomst. Den onde cirkel skal stoppes. Det er vores ambition på danskernes vegne.

Min mormor blev forældreløs som 7 årig. Hun og hendes lillesøster voksede op hos deres mormor, der var rullekone i Nansensgade i København. Hun gik på Vajsenhusets skole for forældreløse. Min farmor syede spirellakorsetter som ung og mistede sin søster til arbejderklassens store dræber: tuberkulosen.

I næste generation fik min mor sin læreruddannelse og senere blev jeg akademiker. Min historie er vist ikke noget særligt. Men nogle gange tager vi det bare som en naturlig ting: at hvert slægtled hæver sig over det foregående. At børn får en bedre uddannelse end deres forældre og derved får bedre muligheder i livet.

Men det er ikke en naturlov. Det er et resultat af helt konkret politik. Konkrete beslutninger og prioriteringer. Kald det klassekamp, kald det ideologi, kald det lige hvad du vil, men det kommer ikke af sig selv. Og derfor er det så vigtigt, at vi prioriterer børn og unge. På under fire år og i en tid med oprydning efter krisen, er det lykkedes regeringen at gøre netop det; at investere i vores børn. Det er jeg temmelig stolt over.

For tag ikke fejl: Der var flere veje at vælge. Venstre har fx valgt spare- og skattelettelsesvejen med nulvækst. Med nulvækst havde der været nul kroner til at investere i vores børn. Så alt det vrøvl om, at når det regner på præsten (de rige får skattelettelser), så drypper det på degnen (de fattige får de sørgelige rester). Det holder jo ikke. Som socialdemokrat ser jeg ikke den offentlige sektor som en pukkel på ryggen af velfærdssamfundet. Jeg ser den snarere som en luftballon, der løfter os alle sammen. 

Nu kommer der flere pædagoger i børnehaverne. Bedre kvalitet for de små i dagplejen. Mindre støj og bedre legepladser. En særlig indsats for at give børn sproglige færdigheder. Og den glædelige nyhed er, at det alt sammen er forbedringer, som er til gavn for alle børn – høj som lav.

Når børnene bliver større kommer de i en reformeret folkeskole med bedre uddannede lærere. Derefter kan de vælge erhvervsskoler, hvor vi har sat klart fokus på fagligheden, på praktikpladser og på stoltheden ved at være håndværker. Vi har reformeret universiteterne. Og hvis de alligevel ikke fik taget uddannelsen som ung – ja, så er der hjælp at hente med efteruddannelse og ’fra ufaglært til faglært’. Og oven i købet er antallet af fattige børn faldende.

På bare en valgperiode. I en tid med oprydning efter krisen. Ja, så er det lykkedes at give næste generation en bedre start i livet. Det er skønt at være socialdemokrat – for det giver bare så meget mening.