Thorning: Vi har ikke råd til minimumsnormeringer

Alle børn skal have en god start på livet.

Det er mantraet i regeringens nye børneudspil, der frem mod 2020 skal sikre 3.000 flere pædagoger og pædagogmedhjælpere i de danske børnehaver og vuggestuer. Det sker med en pulje på i alt 2,5 milliarder kroner, der indfases løbende frem til 2019. Den skal sikre et kvalitetsløft af dagtilbuddene, men det bliver op til kommunerne selv at vurdere hvad pengene skal bruges til.

- Dygtige og engagerede voksne er afgørende for om vores børn trives. Derfor skal halvdelen af pengene gå til flere pædagoger og medhjælpere og til efteruddannelse, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde i Statsministeriet.

Der bliver dermed ikke tale om at indføre den omdiskuterede minimumsnormering, som SF, Enhedslisten og pædagogernes fagforbund BUPL ellers har ønsket.

Regeringspartierne gik ellers ind for minimumsnormeringer før valget i 2011 og nævner også i regeringsgrundlaget, at daginstitutionernes kvalitet ”eksempelvis” kan løftes på den måde. Nu er tiden en anden. Pengene er ganske enkelt ikke til det.

- Hvis man havde ubegrænsede midler, så kunne det godt være, at man ville have minimumnormeringer og flere kvadratmeter per barn, men det har vi ikke, erkender Helle Thorning-Schmidt.

EL: Regeringen forspilder gylden chance

Det vækker ærgrelse i Enhedslisten.

- Vi har igen og igen set, at puljer med flere penge til pædagoger desværre ikke nødvendigvis betyder flere ansatte i daginstitutionerne. Den eneste måde at sikre flere voksne til vores børn i daginstitutionerne er at indføre minimumsnormeringer. Det vil regeringen ikke. Her forspilder regeringen en gylden chance og det går ud over vores børn, siger partiets politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Lidt mildere er kritikken hos regeringens andet støtteparti, SF, der kalder det en "børnepakke light". 

- Regeringen er på rette vej, men jeg savner ambitioner for vores børn i regeringens udspil. Der mangler penge, så vi for alvor kan få vendt den negative udvikling med for få voksne i vuggestuer og børnehaver. Det her er er altså mest af alt et babyskridt i den rigtige retning, siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Hos kommunernes forening, KL, er der derimod tilfredshed med både indholdet i pakken og måden, den udmøntes på.

- Vi er enige i, at midlerne skal lægges ud til kommunerne, der kender de lokale behov. Men det er også vigtigt, at midlerne ikke ledsages af tunge indberetningskrav, siger KLs formand, Kalundborgs borgmester Martin Damm (V).

Landets 98 kommuner har under den siddende regering skåret 3.092 pædagoger væk, men samtidig er børnetallet faldet, så der nu er 11.000 færre indskrevne børn. 

Fakta om børnepakken

Torsdag præsenterede regeringen sin længe ventede børnepakke "En god start på livet for alle børn". 

Regeringen afsætter i perioden 2016-2019 i alt 2,5 milliarder kroner til et samlet løft af dagtilbudsområdet. 

Hovedelementerne i børnepakken er blandt andet:

* Midler til mere pædagogisk personale og et løft af kompetencerne * Styrket kvalitet for de 0-2-årige * Bedre trivsel for alle børn * Bedre læring og sammenhæng til skolen * Sprogvurdering af 3-årige børn i dagtilbud. Udvidelse af målgruppen for obligatorisk 30 timers dagtilbud. * Styrket sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole. 

Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter

Følg valget på Twitter: #tv2valg

#tv2valg er TV 2's officielle hashtag under valget, og her kan du løbende få seneste nyt fra TV 2, dem du følger på Twitter og selv deltage i debatten med dine tweets