Jeg er så træt af Geert Wilders

Det letteste ville selvfølgelig være at tie stille. Man orker jo ligesom ikke at blive verbalt bestormet af hele banden af ytringsfriheds junkier, der benytter enhver lejlighed til at kaste sig over hvem som helst, når som helst, der forsøger sig med nuancerede budskaber.

Når jeg så alligevel skriver denne opdatering, så skyldes det, at jeg i hvert fald har fået nok af at være et slags gidsel i fx Trykkefrihedsselskabets konstante events, der under dække af kampen for ytringsfrihed efterhånden fremstår som en lang række af nøje planlagte provokationer – senest med den helt ubegribelige invitation af Geert Wilders til folkemødet på Bornholm.

Jeg er træt af, at folk som Trykkefrihedsselskabet har tilranet sig magten til, at det hele skal tegnes sort hvidt. Enten eller. Får eller bukke.

Hvor er den kvalitative skelnen eller bare den kritiske sans? At man for eksempel godt kan være kritisk overfor islamkritikere uden at være et ynkeligt får i flokken af brusende bukke og stadig synes Islam er en afgørende udfordring for vores vestlige demokratier, at man kan tillade sig at hylde Charlie Hebdos kunstneriske virke og format og samtidig synes Lars Vilkens er en ynkelig kunstnerisk platugle uden format, at Ayaan Hirsi Ali er en nærsten uforståelig forbilledlig forkæmper for ytringsfrihed og opgøret med en religions fundamentalisme og samtidig synes Geert Wilders er en ligegyldig politisk klaphat, hvis eneste mission er provokationen for egen opmærksomheds skyld.

Ja, Geert Wilders er en klaphat – og det eneste formål med at invitere ham til Bornholm er provokation, provokation og atter provokation. Som Flemming Rose meget præcist beskrev ham fornylig i Jyllands-Posten, så er han typen, der råber på ytringsfrihed samtidig med at han bekæmper kritik af sig selv med alle midler.

Er tiden ikke kommet, hvor vi skal sige fra over for typer som Wilders og Vilkens, hvis eneste reelle bedrift er, at de har hånet en religion så voldsomt at alskens forbandelser er væltet ned over dem. Det er selvfølgelig ikke i orden at det kan koste dem livet. Men hvorfor interessere sig for hvad de siger eller tegner, når det sådan set er ligegyldigt og plat. Hvorfor ikke bare ignorere dem og lade politiet om at beskytte dem.

Og nej, jeg boycotter ikke folkemødet. Jeg nægter at dukke nakken for Trykkefrihedsselskabets provokationer.