Det var bare ikke godt nok

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Mette Frederiksen er kommet under voldsomt pres i sagen om terrorberedskabet i København. Alt peger i retning af, at statsministeren umiddelbart efter det forfærdelige terrorangreb i København leverede et skønmaleri af beskyttelsen af jøderne.  Nu handler striden mest af alt om, hvor mange timer, der gik fra det første terrorangreb, og indtil politiet tog opstilling ved synagogen i Krystalgade. 

Men faktum er, at jøderne utallige gange har gjort opmærksom på den manglende sikkerhed omkring de jødiske institutioner i Danmark. Faktum er, at Danmark siden Muhammed-krisen har stået øverst på islamisternes liste over mulige terrormål. Faktum er, at Jyllands-Posten i Viby J og Politiken Hus på Rådhuspladsen er omdannet til et Fort Knox på grund af overhængende fare. I Dansk Folkeparti har vi gennem årene gentagne gange gjort opmærksom på jødernes situation, for angreb og overfald på jøder er desværre ikke af nyere dato. 

To uskyldige mennesker måtte betale med deres liv. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard, som prøvede at stille sig i vejen for terroristen, og 37-årige Dan Uzan, som holdt vagt foran synagogen, hvor en konfirmationsfest var i gang. Der er ingen tvivl om, at Omar El-Hussein ville have myrdet løs blandt gæsterne, hvis det var lykkedes ham at komme ind i bygningen. Et blodbad havde været resultatet. 

Foran synagogen havde politiet som sagt taget opstilling. Dan Uzan var ikke alene. Men heller ikke politiet var i stand til at standse Omar El-Hussein – det haltede tilsyneladende med såvel udstyr som skydetræning. 

Konklusionen er den tragiske, at to uskyldige mennesker blev dræbt. Det spiller i den forbindelse ikke udelukkende en rolle, om politiet var kommet tidligere eller senere til synagogen. De var åbenlyst ude af stand til at forhindre ugerningen. Det er naturligvis vigtigt at finde ud af, om statsministeren og justitsministeren taler sandt om deres viden. Jeg tvivler. Deres redegørelser er groft vildledende, og deres flugt fra ansvaret er ynkeligt.

Særligt statsministeren har som regeringens chef og den øverste ansvarlige for landets sikkerhed er helt særlig forpligtelse til at sikre, at alle sten er blevet vendt. Selv om hun muligvis i begyndelsen ikke var bekendt med samtlige kendsgerninger omkring handlingsforløbet, så var det hendes pligt at lægge alle kort på bordet, så snart hun havde fået informationerne.   

Nu er det vigtigt er det at sikre, at politiet er langt bedre rustet og forberedt i fremtiden. Politiet skal have ordentlige skudsikre veste. De skal have ordentlige og effektive våben, og de skal have tilstrækkeligt med skydetræning. Og så skal der sættes handling bag det jødiske samfunds ønske om bedre sikkerhed. De havde jo desværre ret i, at der ikke blev gjort nok. Det var bare ikke godt nok. Nu må en handlekraftig regering sikre, at terrortruslen bliver taget alvorligt.