Mere frihed og styrkede patientrettigheder

Patienten i centrum. Sådan bør det være på danske sygehuse. Hver eneste dag. Desværre er det ikke altid sådan. Vi har i Danmark en alt for høj kræftdødelighed. Patienterne oplever uklare behandlingsforløb. Ventetiderne er stadig for lange og overbelægningen massiv til trods for, at læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale hver dag knokler for at yde den bedste behandling.

Selv om vi bruger relativt flere ressourcer på sundhed end nordmændene og svenskerne, har vi langt fra et bedre sundhedsvæsen. Eksempelvis har kun Slovenien, Slovakiet, Kroatien og Ungarn en højere kræftdødelighed i Europa end Danmark. Ikke nok med det. Kræftbehandlingen på danske sygehuse varierer også meget på tværs af landets regioner. Det er helt utilfredsstillende, at der i dag ikke er lige adgang til behandling og omsorg uanset hvor i landet, du bor.

Imidlertid gør den nuværende struktur det umuligt at opnå de forbedringer, som skal sikre den nødvendige kvalitet og patienterne et veltilrettelagt og trygt forløb. Vores sundhedspersonale yder hver dag en kæmpeindsats, men et voksende bureaukrati og en forfejlet konstruktion spænder desværre ben for anstrengelserne. Dansk Sygeplejeråd peger selv på, at 4 mio. ud af 14 mio. timers dokumentation er rent spild. Det svarer altså til 2400 fuldtidsstillinger.

Der er brug for nytænkning og en reform af strukturen i sundhedsvæsenet. Vi skylder de 2,6 millioner danskere, der hvert år behandles på et af vores sygehuse, at vi gør det bedre. Derfor bør vi ændre den nuværende regionale struktur, der har politikere i spidsen, til en struktur med sundhedsfællesskaber anført af professionelle bestyrelser. Derfor skal patienterne have flere frie valg i forhold til behandlingstilbud og sikres samme gode behandling, uanset hvor i landet de bor.

Den nye organisering skal sikre en mere fleksibel styring af det danske sundhedsvæsen, og at de enkelte sygehuse og lægepraksisser får den nødvendige frihed til at tilbyde patienterne den bedste behandling. Konkret foreslår vi en model med fem sundhedsfællesskaber, der bygges op omkring de fem universitetshospitaler i København, Køge, Aalborg, Aarhus og Odense. Bestyrelserne skal bestå af personer med sundhedsfaglig ekspertise samt personer med erhvervserfaring inden for sundhedsområdet. Også her er det vigtigt at nævne, at der laves tre-årige aftaler, som sikrer, at der ikke bliver tale om en centralisering, men der tværtimod sørges for, at alle danskere – uanset bopæl – bliver sikret samme gode behandling.

Tilbuddene skal være i top, og patienterne skal i langt højere grad have mulighed for at vælge det behandlingstilbud, der passer til deres behov. Samtidig skal pengene i højere grad følge patienten, som dermed får mulighed for at stemme med fødderne, så opgaven bliver udført bedst muligt til den rette pris. Målet er, at danske patienter i fremtidens sundhedsvæsen skal opleve et reelt frit sygehusvalg. Samtidig skal behandlingstiden på 30 dage genindføres. Den sundhedspolitiske hjørnesten fra VK-tiden gav alle patienter, uafhængig af indkomst, lige rettigheder i forhold til god og hurtig behandling.

Et godt sundhedsvæsen handler om, hvad der er bedst for den enkelte borger og patient. Det får vi bedst ved at lave sundhedsfællesskaber, der bliver ledet af professionelle bestyrelser ud fra rammer fastsat i en kontrakt med staten. Sådan kan vi sikre en mere ensartet sygehusbehandling for alle danskere. Og vigtigst af alt få patienten i centrum. Hver eneste dag.