Thulesen kræver afstemning om bankunion: Respekter danskerne

Det skal være op til danskerne at afgøre, om Danmark skal gå med i EU's bankunion. Det mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Han kritiserer SR-regeringen, efter det torsdag kom frem, at Danmark ifølge regeringens embedsmænd kan tilslutte sig bankunionen uden at skulle holde folkeafstemning om spørgsmålet.

Der er nemlig ikke tale om afgivelse af suverænitet, vurderer embedsmændene. Og dermed ligger beslutningen hos politikerne på Christiansborg.

Regeringen har endnu ikke officielt meldt ud om man vil anbefale et ja eller et nej til bankunionen. Flere medier skriver dog, at regeringen vil anbefale et ja. Og det fĂĄr Thulesen Dahl til at reagere skarpt:

- Regeringen har i dag besluttet, at Danmark skal med i euro-landenes bankunion. Og det endda uden at spørge danskerne først i form af en folkeafstemning, skriver Kristian Thulesen Dahl på Facebook og fortsætter:

- Bankunionen er naturlig for euro-landene, så man må se regeringens beslutning som endnu et skridt i retning af at forberede indførelsen af euro i Danmark. Den danske befolkning har sagt klart NEJ tak til euroen. Endda to gange. Det burde regeringen respektere, skriver Kristian Thulesen Dahl

Skal sikre sunde banker

Idéen med EU's bankunion er at føre et fælles banktilsyn, sådan at der skabes større sikkerhed omkring de europæiske banker.

Det overordnede mål er at sikre, at fremtidige problemer i europæiske banker ikke skader almindelige bankkunder, statskasserne eller euroen.

Med sin melding torsdag fortsætter Thulesen Dahl Dansk Folkepartis kritiske linje over for EU.

Dansk Folkeparti er i forvejen stærke modstandere af, at et stort flertal bestående af SR-regeringen, Venstre, De Konservative og SF vil erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Det spørgsmål kommer dog til afstemning, fordi der er tale om afgivelse af suverænitet. Folkeafstemningen om retsforbeholdet skal ifølge en politisk aftale gennemføres i første kvartal af 2016.

Hvad er EU's bankunion?

EU's bankunion er et samarbejde mellem de fælles eurolande.

Bankunionen skal være med til at genskabe tilliden til eurozonen og sikre, at problemer i svage banker ikke igen bringer hele stater og selve euroen på randen af fallit.

Ikke-eurolande som Danmark kan selv vælge, om de vil være med.

Selve bankunionen bestĂĄr i sin essens af tre hovedelementer:

  • Fælles banktilsyn - Skal fungere fra 2015 og som udgangspunkt gælde for bankunionens 130 største banker.
  • Fælles afviklingsmekanisme - Skal fra 2016 stĂĄ for den konkrete lukning af en bank, nĂĄr banktilsynet har slĂĄet alarm.
  • Fælles indskydergaranti - Princippet er, at bankkunder skal være sikre pĂĄ, at de fĂĄr alle indskud pĂĄ op til 750.000 kroner igen, hvis deres bank gĂĄr ned eller fĂĄr alvorlige problemer.

Kilde Ritzau.