Så lyt dog til hverdagens eksperter
I dag er der kommet en ny rapport fra forskningsinstituttet SFI der viser at hele 6 ud af 10 af de elever der er blevet inkluderet i folkeskolen, ikke får den nødvendige hjælp og støtte. Det er undervisningsminister Christine Antorini tilsyneladende overrasket over.
Overrasket? Hvordan kan hun være overrasket over noget, som lærere, pædagoger, elever og forældre har råbt og skreget om lige siden inklusionsloven blev vedtaget. At høre efter hvad læren siger, er ikke kun noget man skal gøre som elev. Det skal man også gøre som minister. Og nu hun bliver overrasket over rapportens resultater, har hun tydeligvis ikke hørt efter.
I Enhedslisten har vi også råbt om det længe, og vi skal ikke længere end et par uger tilbage, siden vi diskuterede et beslutningsforslag som vi i Enhedslisten har stillet, om netop samme emne. Måske hørte ministeren ikke efter her, måske var hun ligeglad.
At ministeren ikke lytter til Enhedslisten, er der desværre ikke noget nyt i, men hun burde lytte til hverdagens eksperter.
Samtlige partier fra SF til LA stemte for den lov der siger at 96% af de børn der modtager specialundervisning skal inkluderes i den almindelige folkeskole. Grunden til at Enhedslisten stemte imod var lige præcis, at vi frygtede
- At det nu er lykkedes at få ministeren til at se at der er et kæmpe stort problem med inklusionen, er vel et lille skridt på vejen.
- Desværre er den fejlslagne inklusion ikke bare snak på Christiansborg. Det er virkelighed for alle de børn der i dag går i folkeskole, som ikke får den nødvendige støtte og hjælp.
- Det er virkelighed for alle de børn har ondt i maven, når de skal i skole, fordi de simpelthen ikke har lyst til at tage derhen.
- Det er virkeligheden for de børn, der at de bliver ekskluderet fra klassens fællesskab fordi de har svært ved at følge med.
Derfor skal ministeren og de andre partier der stemte for loven handle på det. Nu.
Indtil videre er Christine Antorinis løsning at tage en snak med KL om det, men det er altså ikke godt nok.
Når vi nu er enige om at det er et problem at ikke alle elever får den nødvendige støtte, så skal vi da gøre noget ved det!
Det vil jeg i hvert fald gerne være med til.
Her er 4 forslag til hvor vi kan starte:
1. Vi skal sikre at kommunerne sammen med lærere, pædagoger og forældre udarbejder en strategi for inklusionen af den enkelte elev
2. Det skal sikres at de resurser, der er sparet i specialundervisningen følger med til normalundervisningen
3. klassekvotienten skal sættes ned, når der inkluderes elever med særlige behov
4. sikre at der bliver mulighed for at inkluderede elever både kan deltage i undervisningen i en almindelig klasse og en specialklasse