1. maj er en ubekendt for Thorning

Du kan se Tirsdagsanalysen på TV 2 PLAY her

Når Helle Thorning-Schmidt på fredag går på talerstolen i Fælledparken i København, så er det en dag, der bare skal overstås.

Sådan lyder vurderingen fra politisk kommentator Michael Kristiansen i Tirsdagsanalysen:

- Jeg tror i hvert fald, at de er så usikre på modtagelsen, at de ikke har lagt 1. maj i valgkampen. Og det synes jeg også er klogt, for den er fuldstændig ubekendt.

Sidste år blev Helle Thorning-Schmidt nærmest piftet og fløjtet ud af scenen, og derfor er Michael Kristiansen også imponeret over, at hun vælger at tale igen i år:

- Når man havde den oplevelse sidste år i Fælledparken, så kunne man jo have valgt ikke at gå i Fælledparken. Der er andre socialdemokratiske ledere, der har sprunget over for mindre.

Til gengæld er statsministeren også nødt til at adressere dagpengesituationen, lyder det fra Tirsdagsanalysens anden halvdel, Peter Mogensen:

- Hun skal tage de grimme ting op, hvor hun siger ”jeg ved det her betyder noget for jer – nu kommunikerer jeg om det”, siger Peter Mogensen.

Tirsdagsanalysen

Hver tirsdag bliver der i Tirsdagsanalysen med skarpe analyser sat fokus på uges vigtigste politiske begivenheder.  De to tidligere spindoktorer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen, er faste gæster i programmet, hvor TV 2 NEWS' Anne Vig er vært.

Tirsdagsanalysen sendes hver tirsdag klokken 18.10.