Thorning på Lolland: Kommer selv fra et sted, folk synes er nederen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har stor forståelse for, at næsten 23.000 danskere har meldt sig ind i Facebook-gruppen ”Lolland-Falster Lovestorm”, der er blevet oprettet som modreaktion til TV 2-programmet ”På røven i Nakskov”.

I ”På røven i Nakskov”, der blev sendt for første gang torsdag i sidste uge, stifter seerne bekendtskab med syv socialt udsatte familier i Nakskov, som TV 2 har fulgt gennem et år. Programmet er blevet kritiseret for at sætte negativt fokus på udkantsdanmark, og den kritik deler Helle Thorning-Schmidt, selvom hun endnu ikke har haft lejlighed til at se programmet.

Det sagde hun under et virksomhedsbesøg mandag i Nakskov-virksomheden Ortofon.

- Ud over det selvfølgelig altid er vigtigt at sætte lys på dem, der ikke har det så godt i vores samfund, så er det også vigtigt med den modreaktion, der har været. Jeg har så stor respekt for mennesker på Lolland, som nu reagerer og siger, at sådan er det ikke over det hele, siger Heller Thorning-Schmidt.

Hun bruger sin egen opvækst på Vestegnen som et eksempel på samme negative omtale:

- Jeg kommer selv fra Ishøj, og jeg ved, hvordan det er at bo et sted, hvor folk bare synes, det er et nederen sted. Og jeg kan godt forstå, at folk har lyst til at sige, at sådan er det ikke. Det er også et sted, hvor der er udvikling og arbejdspladser, siger hun.

Flere skal i arbejde

Virksomheden Ortofon, der producerer høreapparater og pickupper til gammeldags vinylplader, har de seneste år haft pæn fremgang i ordrebogen. De har resulteret i, at der netto er blevet ansat 20 nye medarbejdere i løbet af det seneste halvandet år. En succeshistorie for lokalsamfundet, men Helle Thorning-Schmidt erkender, at der skal mere til, før alt på Lolland og Falster kan kaldes en succes.

- Alle skal have et arbejde. Og derfor er det så vigtigt, at den vækst, der kommer nu, ikke kun kommer til de store byer, men til alle dele af vores samfund. Men det første skridt er også, at vi ikke taler nogen områder ned. Vi skal ikke tale om nogen dårlige dele af Danmark, og vi skal ikke tale om den rådne banan, som er et virkelig usselt udtryk. Vi skal tale områder op og skabe vækst i fællesskab, siger hun.

Nakskov-borger: Flyt arbejdspladser her ned

Foran Aldi inde i Nakskov er pensionisten Niels Christiansen ved at låse sin bil op efter dagens indkøb. Han mener, at der stille og roligt er ved at komme mere gang i den på Lolland, men han kunne godt tænke sig, at regeringen gjorde mere.

- Jeg synes, de gør for lidt. Regeringen siger hele tiden, at nu gør vi det, og nu gør vi det, men så bliver det mange gange ikke rigtig til noget, siger Niels Christiansen.

Han anderkender, at en kommende Femern-forbindelse og det nye fængsel ved Nørre Alslev på Falster (Thornings andet stop på mandagens tur på Lolland og Falster) vil betyde flere jobs i regionen, men han kunne godt tænke sig, at der bliver gjort endnu mere for at styrke yderområderne.

- De skulle få noget mere vækst og nogle flere arbejdspladser flyttet her til. Det hele skal ikke centraliseres inde omkring hovedstaden og de andre store byer, siger Niels Christiansen.

Ved jobcenteret i Nakskov er den sygemeldte jord- og betonarbejder Ole Kanne enig i, at der ”stille og roligt” er fremgang at spore. Han tror dog ikke, at statsministerens besøg ændrer noget.

- Det er kun for de store erhvervsdrivende her nede, at det har noget at betyde. Som almindelig borger og arbejder betyder det ikke det helt store. Det skal vel bare se pænt ud, at hun kommer her ned og viser lidt interesse, siger Ole Kanne.

Han tror ikke, at Helle Thorning-Schmidt har tænkt sig at lytte til borgernes bekymringer:

- En politiker, der også lytter? Det skulle da være den første så, siger Ole Kanner og griner.

- Og hvis de lytter, så gør de det stik modsatte alligevel, siger han.

Flere vækstinitiativer på vej

Efter rundturen på Ortofon har Helle Thorning-Schmidt taget turen igennem Guldborgsundtunnelen for at besøge det nye statsfængsel ved Nørre Alslev, der i øjeblikket er ved at blive bygget.

Fra slutningen af 2016 vil fængslet huse 250 indsatte og lige så mange ansatte, og det er ifølge statsministeren et godt eksempel på, at regeringen hele tiden er optaget af at flytte statslige arbejdspladser ud i landet, hvor det giver mening.

Hun erkender dog, at udflytning af statslige arbejdspladser ikke kan løse alle problemer og lover derfor, at regeringen inden valget vil spille ud med flere vækstinitiativer. Hvad de kommer til at omhandle, vil hun dog ikke ud med.

- Det kan du få at se, når de kommer, siger hun.

Fakta om sociale forhold på Lolland

Lolland har den største underklasse i Danmark:

25,9 % af indbyggerne i Lolland kommune tilhører underklassen. Det er landets højeste andel.

Lolland har landets laveste indkomster:

Indbyggerne på Lolland har en gennemsnitlig indkomst på knap 204.000 kr., hvilket er landets laveste. Til sammenligning har Gentoftes indbyggere en gennemsnitlig indkomst på knap 392.000 kr.

Mange unge uden uddannelse:

Hver fjerde (24,8 %) af de unge i Lolland kommune har hverken en uddannelse udover folkeskolen eller er i gang med en.

Folk uden job flytter til Lolland:

Kun ca. 56 pct. af alle, der flyttede til kommunen i perioden 2009-2011 er i beskæftigelse. 20 pct. af det samlede antal tilflyttere til Lolland var førtidspensionister, hvilket er 15 pct. point højere end landsgennemsnittet.

Lolland ligger i top mht. antal indbyggere på kontanthjælp:

Målt i forhold til befolkningen i alderen 16-64 år er der flest kontanthjælpsmodtagere i Ishøj, Lolland, Albertslund og Brøndby, hvor andelene i alle fire kommuner er mere end 7,0 pct.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)