#DKPOL: Politikere annoncerer målrettet som sædbanker

Du kan se #DKPOL på TV 2 PLAY her

Der er ikke den store forskel på politiske partier og sædbanker, når de køber sig til målrettede annoncer på Facebook og andre sociale medier.

Det slog de digitale eksperter fast i denne uges udgave af det politiske magasin ”#DKPOL”, hvor kommunikationsrådgiver Benjamin Rud Elberth afslørede, at han ofte fik en annonce for ”bliv sæddoner” frem, når han gik på Facebook:

- Firmaet har sat parametre op som alder – og hvis de gør lige som politiske partier – så kunne de godt finde på at annoncere til mig alt efter hvilke interesser, jeg har - og om jeg har børn. Man kunne jo godt have den tanke, at de har set, at jeg har børn – så jeg har jo ligesom ikke løst krudt i kanonen. Derfor får jeg annoncen, siger Benjamin Rud Elberth.

Ifølge kommunikationsrådgiveren findes der politikere, der er lige så gode til at målrette annoncer som sædbanker og andre firmaer:

- Vi har set Dan Jørgensen være ekstremt dygtig, han har appelleret med målrettede annoncer til dyrevelfærdssegmentet – og dermed ramt det segment, han appellerede til.

Den anden digitale ekspert i #DKPOL - Astrid Haug – afslører, at hun  for tiden bliver mødt af en annonce for en ”Spiralizer”, der er et køkkenredskab til at bearbejde grøntsager med. Årsagen er, at hun netop har købt køkkenredskabet på portalen Amazon.

#DKPOL

Se med på TV 2 NEWS hver mandag kl. 18.10, når Benjamin Rud Elberth og Astrid Haug analyserer det politiske spin på de digitale og sociale medier.

De vil fremhæve de mennesker fra maskinrummene i partierne, der gør det virkelig godt, og belyse, hvordan de laver kampagner, digitale tryk og af og til snyder medierne.

Troels Strægaard Runge knuser tallene og udpeger vindere og tabere på de digitale slagmarker.

De læser alt, hvad der bliver skrevet på #dkpol, hvor du også kan blande dig under udsendelsen.

Se eller gense udsendelserne på TV 2 PLAY.