Regeringen: Nu skal kriminelle unge hjælpe til på bibliotekerne

Når unge kriminelle begår hærværk i form af smadrede butiksruder og graffiti, er der ofte rettet op på skaderne, når der er truffet afgørelse i den unges sag.

Det betyder, at det såkaldte ungepålæg, hvor kommunen kan pålægge den unge at genoprette skaden, kun sjældent bliver brugt, men det skal der nu gøres noget ved, lyder det fra regeringen, der lægger op til at udvide ungepålægget.

For kriminelle unge mellem 13-17 år betyder det for eksempel, at de fremover kan blive sat til at hjælpe på biblioteker eller med rengøring i den lokale boligforening, hvis de forvoldte skader allerede er blevet udbedret.

Det fortalte justitsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag, hvor regeringen fremlagde planen ”En ungdom uden kriminalitet – Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde”.

- Vi vil gerne være mere konsekvente, og vi vil gerne have, at børn og unge stilles til ansvar for deres handlinger, hvad enten man er over eller under den kriminelle lavalder, sagde Mette Frederiksen.

Justitsministeren understregede, at førsteprioriteten er at få den unge til at udbedre de skader, som vedkommende selv har lavet, men er det allerede gjort, er rengøring og biblioteksarbejde en mulighed, fortalte hun.

- Hvis de voksne har nået at rydde op, inden den unge kan blive sat til det, så udvider vi området, så man kan blive bedt om på anden vis at bidrage positivt til vores fællesskab og vores samfund med en anden form for samfundsnyttigt arbejde.

Kommunerne får mere tid

Socialminister Manu Sareen erkendte på pressemødet, at kommunerne i dag kun sjældent gør brug af ungepålægget, men det vil regeringens udvidelse af pålægget råde bod på, sagde han.

- Kommunerne gør det ikke, fordi det er der, at tidsparameteret kommer ind. Man kan begå noget hærværk, for eksempel smadre nogle ruder eller lave noget graffiti, men inden man når så langt som at komme med ungepålægget, så er der gået så lang tid, at den skade er blevet udbedret, siger Manu Sareen og tilføjer:

- Derfor giver vi den mulighed, at ungepålægget også kan omhandle andre ting, end det, man har gjort. Det kan være at komme ned på det lokale bibliotek og gå til hånde der.

I forlængelse af regeringens forslag om at udvide ungepålægget, fortalte justitsminister Mette Frederiksen på pressemødet, at regeringen i fremtiden vil sikre, at politiet mere aktivt kan bistå kommunerne for at sikre, at ungepålægget bliver håndhævet.

Politiet har i forvejen mulighed for at bistå kommunerne, men den udnyttes ikke i praksis, og det kan ifølge regeringen give den unge indtrykket af, at sociale reaktioner ikke skal tages lige så alvorligt som de almindelige strafferetlige.

Regeringens udspil kommer på et tidspunkt, hvor ungdomskriminalitet er faldende. Det er tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af unge kriminelle er det laveste i mange år. På bare ti år er antallet af mistænkte og sigtede børn og unge omtrent halveret til 12.819 tilfælde.  

Det samlede udspil lægger op til at styrke  indsatsen med 270 millioner kroner over de kommende fire år. Finansieringen skal findes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne til efteråret.

Hele udspillet

Bedre samarbejde på tværs af myndighederne

1.Oprettelse af Reaktionsråd.

Nye og styrkede reaktioner

2. Styrkelse af ungepålæg.

3. Politibistand ved ungepålæg.

4. Konfliktråd som alternativ til straf.

5. Konfliktråd som led i indsatsen over for børn under 15 år.

6. Udvidet adgang til at anvende zoneforbud ved hashhandel.

Tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge

7. Lillebrorstrategi.

8. Fokus på skabelse og formidling af fritidsjob.

9. Kvalitetsløft af bekymringssamtaler.

Initiativer over for børn og unge i kontakt med retssystemet

10. Børne- og ungestrategi ved domstolene.

11. Større fokus på børn og unge, der optræder som ofre eller vidner i straffesager

Kilde: Justitsministeriet