Johanne Schmidt: Det er ikke en uforudsigelig tragedie

Det kan ikke komme som en overraskelse, at hundredevis af flygtninge i disse dage omkommer i forsøget på at komme over Middelhavet og til Europa.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, efter at op imod 800 mistede livet, da en båd fuld af flygtninge i weekenden kæntrede efter at have forladt det uroplagede Libyen med kurs mod Italien.

- Det er ikke en uforudsigelig katastrofe. Så sent som i september var jeg i Italien og stod på en havn i Sicilien og talte med de italienske myndigheder, som jo tiggede og bad om EU og Danmark om at hjælpe med redningsindsatsen i Middelhavet, siger Johanne Schmidt-Nielsen med henvisning til det såkaldte Mare Nostrum-projekt, hvor italienske skibe patruljerede tæt på afrikanske kyster er droppet og afløst af EU’s Triton-program, der blot patruljerer tæt på de europæiske kyster.

- Det store arbejde, italienerne har lavet for at hjælpe mennesker som er i livsfare på havet, stoppede i november 2014, siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter:  

- Da EU sagde nej til at hjælpe med at videreføre det her redningsarbejde, så vidste man godt, at det sandsynligvis ville blive konsekvensen.

SÃ¥ desperate, at de tager chancen

Enhedslistens politiske ordfører afviser samtidig argumentet om, at en redningsindsats tættere på de afrikanske kyster vil betyde, at flere flygtninge er villige til at tage chancen og forsøge at komme over havet.

- Jeg har godt hørt den der logik om, at jo farligere det er at bevæge sig ud på havet, jo flere mennesker, der drukner, jo flere vil blive hjemme. Problemet er, at de her mennesker er så desperate. De flygter fra så urimelige forhold – fra Islamisk Stats voldtægter og myrderier. De er villige til at sætte deres liv på spil i håbet om at bringe sig selv og sin familie i sikkerhed. Resultatet er ikke, at folk holder op med at flygte, hvis man lader være med at patruljere og lave redningsindsats. Resultatet er, at endnu flere mennesker drukner. Og det mener jeg ikke vi kan se på, uden at handle. 

Du kan læse mere om flygtningenes vej mod Europa ved at klikke dig igennem vores interaktive grafik her.

Fakta om flygtningene i Middelhavet:

  • De fleste af bÃ¥dflygtningene sejler ud fra Libyens kyst eller Tunesiens kyst.
  • Destinationen for de mange flygtninge er typisk den italienske kyst.
  • De mange bÃ¥dflygtninge bestÃ¥r bÃ¥de af folk fra uroplagede lande, der flygter fra krig, samt immigranter, der hÃ¥ber pÃ¥ at kunne finde lykken i Europa.
  • Alene i løbet af den seneste weekend blev 8000 bÃ¥dflygtninge reddet i Middelhavet.
  • Tirsdag 14. april frygtes 400 at være druknet pÃ¥ vej fra Libyen til Italien.
  • I alt 900 frygtes at have mistet livet i 2015 efter at have forsøgt at krydse Middelhavet.
  • I 2014 døde 3279 personer, der sejlede ud fra Nordafrikas kyster i overfyldte skibe.

Kilder: Dansk Flygtningehjælp, International Organization for Migration.  /ritzau/