Det summer på Borgen: Millioner på vej til bierne

Der er penge på vej til de danske honningbier.

I forbindelse med dagens aftale om fordelingen af landdistriktsmidlerne fra EU til 3,9 milliarder kroner er der blevet fundet plads til økonomisk hjælp til de danske biavlere og honningbier.

Puljen, som også dækker andre projekter, er på 80 millioner kroner fordelt over de næste tre år.

Ifølge Socialdemokraternes landbrugsordfører Orla Hav skyldes håndsrækningen, at de danske bier er under pres.

- Bierne er en indikator på, hvor godt vores natur har det. Når bierne har det skidt, får det store konsekvenser. Med den nye pulje sikrer vi, at der er god balance mellem natur og drift af bier, siger Orla Hav.

I 2012 viste en undersøgelse præsenteret af magasinet Samvirke, at Danmark risikerer, at op mod 20.000 blomsterarter uddør i løbet af de kommende årtier. Biernes død vil resultere i mindre frugt på træerne, lød advarslen.

Du kan læse mere om den politiske aftale, der faldt på plads tirsdag morgen, her.

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter