Ny Titanic i Middelhavet – og vi ser væk

Så skete det igen. En plimsoller er kæntret i Middelhavet med desperate flygtninge. Hundreder er døde. Vores hjerter bløder – og så ser vi væk. For ja, det er en ufattelig tragedie, men vi har svært ved at se løsninger på problemet. På lang sigt er svaret naturligvis at tæppebombe Nordafrika med udviklingsbistand og demokratifremme, så disse ulykkelige mennesker kan se en fremtid i deres eget land.

På den korte bane er det mere kompliceret. Der er udbredt bekymring for, at endnu flere vil begive sig ud på den farefulde rejse, hvis vi hjælper de nødstedte for meget. Kynisk betragtning, ja. Men det er virkeligheden.

Med et barn på den ene arm og deres fattige habengut i en nøjsom bylt på den anden, rejser disse mennesker ud på en meget farefuld færd. I håbet om at blive samlet op og komme til det forjættede EU. Og vi vender blikket bort.

Samtidig er der udbredt enighed i det danske Folketing – og formentlig også i befolkningen – om, at vi IKKE vil have fælles EU-regler på området. Vi vil gerne af med de dele af retsforbeholdet, der er til vores egen fordel. Men ikke når det gælder flygtninge. Vi vil bestemme selv. Forståeligt nok. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved den betragtning. Men det generer mig, at vi ikke taler åbent om konsekvenserne.

’If you are not part of the solution – you are part of the problem’ som vi kækt sagde da jeg var ung. Italienerne appellerer desperate til os andre i EU for at vi skal hjælpe, men de står meget alene med tragedierne. Bevares, vi prøver at hjælpe det vi kan. Og Danmark har bestemt ikke noget at skamme sig over, når det gælder hjælp til verdens fattige og modtagelse af flygtninge. Men overordnet er vi en del af problemet, når vi nægter at tage ansvaret på os her i de nordlige egne af EU. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke ved, hvad løsningen er her og nu. Men jeg har en meget stærk trang til at få sat ord på realiteterne. Og jeg lytter gerne til konstruktive forslag, der kan hjælpe med denne gordiske knude. Men tag ikke fejl. Mens vi ser den anden vej, lader vi dem sejle deres egen sø.