Venstre langer ud efter politichef og justitsminister i terrordebat

Regeringens model for et forhøjet terrorberedskab kommer til at gå ud over almindelig kriminalitetsbekæmpelse. 

Sådan lyder det fra Venstre, der finder lovforslaget i sin nuværende form for uacceptabelt. 

- Man tager jo en del af de her penge til at finansiere terrorberedskabet for opsparede midler i politiet. Det er midler, man kunne bruge til at bekæmpe indbrud med, og det er midler, man kunne bruge til at bekæmpe personfarlig kriminalitet med, siger Karsten Lauritzen, retsordfører i Venstre, til TV 2 News. 

Ifølge Karsten Lauritzen er der allerede nu problemer med f.eks. underbemanding i landets forskellige politikredse, hvorfor ordensmagten bliver nødt til at nedprioritere kriminalitet som indbrud i private hjem. 

En anden virkelighed

- Man kan tage ud i enhver politikreds, og hvis du lader være med at spørge politidirektøren, men de menige betjente, så vil de jo fortælle, at bemandingen er meget lavere, fordi der skal være bevogtning i København, lyder det fra Venstres retsordfører. 

Så du tror ikke på politidirektørerne?

- Jeg må bare sige, at der er en væsentlig forskel på den virkelighed, man får fortalt af rigspolitichefen (Jens Henrik Højbjerg, red.) og justitsministeren, og den virkelighed, der møder en, når man snakker med Politiforbundet eller de menige betjente. Og jeg har helt ærligt lidt større fidus til menige betjente og Politiforbundet i den her sag.

I alt drejer det sig om 50 mio. kr. fra opsparede midler hos politiet, som regeringen ønsker skal indgå i finansieringen af deres lovforslag. 

Retsordfører hos Socialdemokraterne, Trine Bramsen, stiller sig uforstående over for Venstres kritik. 

- Grunden til, at man lægger en buffer ind hos politiet - så det er muligt at have nogle opsparede midler - er jo netop, hvis der sker nogle uforudsete ting som et terrorangreb. Så jeg synes sådan set, at det er en helt rimelig økonomisk plan, og jeg undrer mig meget over, at Venstre har et behov for at gå ind i folketingssalen og diskutere den, siger Trine Bramsen til TV 2 News.

Politisk slagsmål 

I kølvandet på terrorangrebet i København den 14. og 15. februar har der hersket politisk konsensus om, at der er brug for at styrke antiterror-beredskabet. 

I løbet af de sidste par uger er der imidlertid opstået uenighed på tværs af fløjene om, hvordan en fremtidig lov skal skrues sammen. 

Senest har den borgerlige opposition meldt ud, at man ønsker at få en langsigtet finansiering af terrorbekæmpelsen på plads inden valget, der senest kommer i september.

Blå blok har derfor fremsat et beslutningsforslag, der skal førstebehandles i folketingssalen fredag formiddag. 

Regeringens bud på en terrorpakke

Justitsminister Mette Frederiksen (S) siger, at partierne bag politiforliget er enige om indholdet i en antiterroraftale, men at man er uenige om finansieringen på lang sigt. Derfor er hun gået direkte til Folketingets Finansudvalg for at få 130 millioner kroner til at forbedre indsatsen i 2015. Her kan du se, hvad regeringens udspil, "Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror", indeholder. Udspillet koster i alt 970 millioner kroner:

  • * Bedre redskaber til politiets og Politiets Efterretningstjenestes indsats mod terror i Danmark:
  • 1) 200 millioner kroner til udbygning af politiets og PET’s beredskabs- og overvågningsindsats.
  • 2) 150 millioner kroner til øget it- og analysekapacitet.
  • 3) Udvidelse af livvagtsstyrken.
  • 4) Adgang til relevante oplysninger om flypassagerer.
  • 5) Undersøgelse af mulig registrering af brugere af taletidskort.
  • * Bedre redskaber til Forsvarets Efterretningstjenestes indsats over for terror rettet mod Danmark:
  • 6) 415 millioner kroner til indhentning og analyse af oplysninger om terrortrusler fra udlandet.
  • 7) Styrket indsats mod danske ekstremister i udlandet.
  • * Styrkelse af beredskabet til indsats ved en terrorhændelse:
  • 8) Udvidelse af aktionsstyrken i PET.
  • 9) Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet.
  • * Forebygge radikalisering i fængslerne:
  • 10) Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne.
  • * Øget dansk bidrag til internationalt samarbejde om terrorbekæmpelse:
  • 11) Styrkelse af den forebyggende indsats i blandet andet Mellemøsten og Nordafrika.
  • * Gennemgang af den danske terrorbekæmpelse:
  • 12) Et udvalg skal gennemgå den danske terrorbekæmpelse.

Kilder: "Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror"

/ritzau/