Politik

Blufferens digitale guide til valgkamp

NÄr valget gÄr i gang om lidt, har du muligheden for at imponere dine nÊrmeste venner ved at slynge om dig med digitale hÄndtegn og hashtags.

Kampagner, der lige sĂ„ godt kunne have vĂŠret valgkampagner, ruller i pĂ„sken. BĂ„de S og SF har endda lavet kampagnevideoer, der koster penge – altsĂ„ flere penge end bare de der smĂ„penge, de plejer at rulle ud i smĂ„kampagner og i en grad, sĂ„ LĂžkke i en smartphone-video fra Nyhavn taler om millioner. Socialdemokraterne har ogsĂ„ lanceret ny hjemmeside. Og hende der Thorning har kĂžbt flere annoncer den 18. april. Det ved vi fra rygtebĂžrsen. Hun har i Ăžvrigt vĂŠret formand i 10 Ă„r dagen fĂžr. Og rĂžd blok er tĂŠttere pĂ„ blĂ„, end de har vĂŠret lĂŠnge, i en grad sĂ„ garvede politiske hjerner pĂ„ Weekendavisen taler om gummiben hos Venstre – det betyder, at der for alvor er valgrygter i luften. Fra regeringskontorerne ved vi, at Thornings nĂŠrmeste rĂ„dgivere i nĂŠsten fire Ă„r har talt varmt for, at vĂŠkst og Ăžkonomiske nĂžgletal skulle vĂŠre positive, sĂ„ lĂžftebrud var sĂ„dan noget man lavede i 2011. De satser alt pĂ„, at vĂŠlgernes hukommelse er kort. Nu er der job, kortere ventelister, mindre kriminalitet og meget mere af det gode.

Din digitale bullshit-vĂŠrktĂžjskasse

NĂ„r valget gĂ„r i gang om lidt, har du muligheden for at imponere dine nĂŠrmeste venner ved at slynge om dig med digitale hĂ„ndtegn og hashtags. Der er masser af konsulent-bullshit-agtige ord i politiske digitale valgkampe, der gĂžr, at du kan lyde bĂ„de klogere end Engell, Langballe og SĂžs Marie, nĂ„r de endevender vĂŠlgervandringer og statistisk usikkerhed i mandatfordelingen efter D’Hondts metode. Det er for sent at lĂŠse op pĂ„ det, som Besserwisserne kan. Det er Haug og Elberth fra #dkpol, du skal overhale indenom og imponere vennerne. Med denne liste er det en badeferie:

Cookies – Det, som isĂŠr de Radikale bruger, sĂ„ du mĂžder deres net-reklamer pĂ„ Eb.dk, nĂ„r valget bliver udskrevet, fordi du allerede tidligere har klikket pĂ„ en af deres annoncer. Det er ekstra-smart, fordi de sĂ„ ved, at du nok er interesseret i dem i forvejen. Og derfor spilder de fĂŠrre kampagnekroner.

SĂŠtningen, der fĂ„r dig til at lyde som digital ekspert: “Radikale er godt nok exceptionelle til det der med nichemarkedsfĂžring. Og endda pĂ„ den rigtige side af persondataloven, nĂ„r de lĂŠgger cookies pĂ„ din browser”.

Spoof-konto – Selv garvede journalister pĂ„ dagbladene kan ikke forklare den ordentligt. Det kan du. Du ved jo godt, at det er parodi-konti eller satire-konti som f.eks. LĂžkke i HĂŠngekĂžjen pĂ„ Twitter. JĂžrgen Leth har ogsĂ„ vĂŠret pĂ„ Twitter som spoof. Men den rigtige JĂžrgen Leth blev trĂŠt af den forkerte JĂžrgen Leth og fik ham fjernet fra Twitter. Bengt Holst er heller ikke ĂŠgte pĂ„ Twitter.

SĂŠtningen, der fĂ„r dig til at lyde som digital ekspert: “AltsĂ„ vi lever jo i et digitalt Danmark, hvor den potentielt kommende statsminister sidder pĂ„ Twitter om aftenen og skĂŠndes med LĂžkke i kĂžjen. Og hvor er det vildt, at alle bliver ved med at linke til @hellethornings nĂ„r Helle ikke er pĂ„ Twitter”.

Hashjacking/newsjacking – NĂ„r et parti begynder at tweete pĂ„ et andet partis kampagnehashtag er det ”hashjacking” – nĂ„r f.eks. Carlsberg laver en fadĂžlsreklame pĂ„ nettet midt i en LĂžkke-fadĂžls-storm er det newsjacking.  Du skal bare vide, at det der newsjacking er hot, fordi det viser, at afsenderen bare er lidt hurtigere og har dygtigere grafikere end alle andre. Kan et parti fĂ„ en journalist til at skrive overskriften ”xxx-parti driller xxx-parti pĂ„ nettet,” laver de hĂžj femmer pĂ„ det kampagnekontor, der bliver udrĂ„bt som drillepinde. Det skulle vĂŠre det helt nye sort og flytte en masse stemmer :)

SĂŠtningen, der fĂ„r dig til at lyde som digital ekspert: “Ja, ja. Men det slĂ„r ikke dengang SF hĂžjst opsigtsvĂŠkkende newsjackede Morten Østergaards kampagnekoncept, da de skulle sĂŠtte #dethandlerommennesker i gang for alvor. Det kunne SF aldrig have gjort, hvis de stadig have vĂŠret regeringspartnere med R”.

Booste opslag – Det partierne gĂžr pĂ„ Facebook, nĂ„r de poster et billede eller en status OG trykker pĂ„ boost-knappen lige under opslaget. Kort sagt: De smider et mindre belĂžb til Facebook, som danskerne endelig har fundet ud af faktisk ikke viser alle opslag til alle ens venner pĂ„ grund af algoritmer. Det har Facebook gjort sĂ„ snedigt, at politikerne er blevet sĂ„ afhĂŠngige af Facebook, at de nu betaler for at nĂ„ alle dem, som de troede de nĂ„ede. Smider man ikke reklamekroner efter sine opslag, sĂ„ satser man pĂ„ ”organisk” rĂŠkkevidde. Det kan isĂŠr Enhedslisten pĂ„stĂ„, at de gĂžr. De har aldrig annonceret for Johanne – eller nĂŠsten aldrig – for de gjorde det under sidste valg :) 

SĂŠtningen, der fĂ„r dig til at lyde som digital ekspert: “AltsĂ„ forestil dig lige, at Helle Thorning begynder at booste sine opslag? SĂ„ kan Inger StĂžjberg pakke sin organiske reach sammen, nĂ„r hun skriver om gutterne i biografen”.

Digitalt stemmefiskeri – Den vinkel, du kommer til at se om lidt fra de journalister, der er blevet bedt af deres redaktion om at skrive et eller andet om de der sociale medier. Du vil kunne lĂŠse om, hvordan partierne satser hĂ„rdt pĂ„ sociale medier og ligefrem forsĂžger at ”fiske stemmer” derinde. SĂ„ vil du kunne lĂŠse om, at det muligvis er nytteslĂžst, fordi det vist aldrig er bevist, at det virker. SĂ„ er der en af politikerne, der gĂžr som Obama, og sĂ„ virker det vist alligevel, hvorfor det konkluderes, at dette valg bliver valget, hvor sociale medier afgĂžr valget, og sĂ„ kommer artiklen lige efter valget, hvor ingen vist rigtig ved, om det virkede alligevel. Du vil mĂžde en lind strĂžm af artikler lige fra ”Valgplakater flytter stemmer” til ”Politikere kvidrer til ingen verdens nytte”. Uanset hvad skal du bare holde fokus og vide, at partierne sgu nok ikke ville gĂžre tingene, hvis de ikke vidste, det virkede. Faktisk ved de mere end forskerne.

SĂŠtningen, der fĂ„r dig til at lyde som digital ekspert: “Ham der Kasper MĂžller Hansen har da vist afdĂŠkket, at Facebook flytter stemmer mellem kandidater pĂ„ samme partiliste, ikke, men det var vist kun en survey? Skal man afdĂŠkke effekten skal man kigge pĂ„ de helt store dynamikker pĂ„ tvĂŠrs af mediebilledet”.

Digital first mover – Du vil mĂžde ham eller hende under valget. Den kandidat, der er hoppet pĂ„ Tinder og nu fĂžrer valgkamp ved at swipe til hĂžjre og venstre hele natten. Eller ham, der sidder og ”snapper” dig direkte fra valgmĂžderne, mens han kan se, at du sidder pĂ„ forreste rĂŠkke. Han fĂ„r artiklen om, at han er fĂžrst pĂ„ det nyeste sociale medie, og sĂ„ fĂ„r han tre minutter pĂ„ Tv2 News sammen med en ekspert, der fortĂŠller, at vi i Danmark ved meget lidt om, hvad der virker, men at han jo fĂ„r medietiden lige nu. Han er digital first mover.

SĂŠtningen, der fĂ„r dig til at lyde som digital ekspert: “De der first movers ser vi jo ved alle valg – Det var sgu da egentlig meget fedt med Snapchat-Teis ved EP-valget eller Nichlas Vind pĂ„ Tinder – men det bliver bare lidt ligesom da Fogh oprettede sin blog i 2007 og skrev ”Hej bloggere” som det fĂžrste ikke?”.

Hyperlapse – En oldgammel teknik, nĂ„r man filmer, hvor man bare skruer tempoet op pĂ„ filmen. Alle politikerne har fĂ„et funktionen serveret i en app, og de har alle sammen lige opdaget den pĂ„ deres smartphone. Det vil sige, at du kommer til at se masser af film, der bare gĂ„r fem gange sĂ„ stĂŠrkt, som hvis du ellers sĂ„ en politisk kedelig video. De vildeste af politikerne lĂŠgger ogsĂ„ filtre pĂ„, nĂ„r de ”grammer den pĂ„ Insta”.

SĂŠtningen, der fĂ„r dig til at lyde som digital ekspert: “AltsĂ„ det var da fedt, da Magnus lavede en hyperlapse rundt i KBH pĂ„ sin cykel, men vel langt mere effektfuldt, da han satte Trafikstyrelsen og DSB totalt pĂ„ rĂžven med sit rejsekort-tweet?”.

Du er klar! Nyd valget og husk at oprette dig pĂ„ bĂ„de Twitter, Instagram (og kald det kun Insta, sĂ„ du lyder ung med de unge), Snappen og Faceren. Og se sĂ„ #dkpol hver mandag – vi kommer til at kĂžre prĂŠcis de bullshit-ord. Konsekvent. Vi er ikke klogere end dig. Vi kan det bare pĂ„ rygraden.