Politik

Enhedslisten kritiserer regeringen: Det er lidt valgkampsagtigt

NÄr regeringen stik mod sÊdvane fremlÊgger et lovforslag uden pÄ forhÄnd at have sikret sig et flertal for det, virker det utraditionelt og valgkampsagtigt.

SĂ„dan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfĂžrer Johanne Schmidt-Nielsen efter de fĂžrste forhandlinger om regeringens nye integrationsudspil ”Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskĂŠftigelse” mandag.

- Traditionelt ville regeringen nok have fundet ud af, om der var nogle, der havde lyst til at lave et forslag sammen med dem, inden de fremlagde det. Det er lidt utraditionelt bare at lÊgge lovforslaget frem. Det er sÄdan lidt valgkampsagtigt, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Socialdemokraterne har i kĂžlvandet pĂ„ sidste uges fremlĂŠggelse af integrationsudspillet netop lanceret kampagnen ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde”, men Johanne Schmidt-Nielsen hĂ„ber, at regeringen vil holde fokus pĂ„ det, hun kalder reelle forhandlinger.

- Jeg hÄber sÄdan set oprigtigt pÄ, at regeringen vil gÞre noget frem for bare at lave kampagner, siger hun.

Ministeren: Jeg lytter sÄmÊnd gerne

Det er beskĂŠftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, der leder forhandlingerne for regeringen. PĂ„ fĂžrstedagen har Dansk Folkeparti forladt forhandlingerne, mens Venstre forholder sig kritiske, men beskĂŠftigelsesministeren ser ikke noget utraditionelt i, at regeringen har fremlagt et lovforslag uden at have et flertal bag sig.

- Jeg lytter sÄmÊnd gerne til partierne, men jeg mÄ da ogsÄ indrÞmme, at vi selvfÞlgelig er i en situation, hvor det der med store forkromede forlig, det mÄ jeg ogsÄ sige efter dagens forhandlinger ser vanskelligt ud, siger Henrik Dam Kristensen og tilfÞjer:

- Men det er jo ikke det samme, som at man ikke kan nÄ hinanden og fÄ en fÊlles forstÄelse for, at det meget fornuftige lovforslag regeringen har fremlagt ogsÄ kan blive vedtaget.

Det lykkedes ikke for Enhedslisten at blive enig med regeringen under mandagens korte forhandlinger i BeskÊftigelsesministeriet, men Johanne Schmidt-Nielsen kan godt se fornuften i at fÄ flere flygtninge i arbejde.

Hun vil dog gerne have regeringen til at flytte fokus vĂŠk fra nyttejobs og virksomhedspraktik.

- Der er for lidt fokus pÄ at skabe rigtige arbejdspladser. Vi tror, det er meget bedre for integrationen, at flygtninge kommer ud i rigtige jobs, end at de gÄr rundt i et eller andet kommunalt projekt med en masse andre flygtninge, siger Johanne Schmidt-Nielsen og tilfÞjer:

- Og sÄ savner vi, at man tÞr stille nogle krav til arbejdsgiverne. Der er for mange arbejdsgivere, som nÄr de mangler arbejdskraft ringer til vikarbureauet i Litauen, i stedet for at Äbne dÞren for nogle af de mennesker, som er i Danmark.

Hovedpunkterne i regerings oplég ”Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskéftigelse”

  • Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenfĂžrte. Programmet bestĂ„r af ret og pligt til at arbejde og deltage i virksomhedsrettede tilbud – inklusiv nyttejob – senest efter tre mĂ„neder. Arbejdet eller indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og der mĂ„ aldrig gĂ„ mere end fire uger uden tilbud.  
  • Styrket indsats for tidlig kompetenceafklaring og vurdering af uddannelseskvalifikationer, sĂ„ den enkelte i hĂžjere grad kommer til at bruge sin uddannelse og erfaringer fra hjemlandet.  
  • Integrationsindsatsen skal starte i asylcentret og ikke fĂžrst, nĂ„r den enkelte flygtning overgĂ„r fra asylcentret til kommunen. PĂ„ den mĂ„de bliver ventetiden i asylcentret brugt bedre.  
  • Kommunerne skal i hĂžjere grad inddrage civilsamfundet – bĂ„de lokale foreninger og frivillige – i integrationsindsatsen, sĂ„ kommunerne ikke skal lĂžfte alle opgaver alene.  
  • Indsatsen for indvandrere pĂ„ kontanthjĂŠlp skal flyttes ud pĂ„ arbejdspladserne. Alle tredjelandsstatsborgere, der har afsluttet integrationsprogrammet, og som har modtaget kontanthjĂŠlp i mere end seks mĂ„neder, fĂ„r ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud.  
  • FĂŠlles nationale mĂ„l frem mod 2020: 10.000 flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde. Forskellen i andelen af unge med en dansk baggrund og andelen af unge indvandrere og efterkommere, der gennemfĂžrer mindst en ungdomsuddannelse, skal vĂŠre mindre end i dag, hvor den er 7 procentpoint.  
  • Regeringen vil gennemfĂžre en mĂ„lretning af resultattilskuddet, sĂ„ kommunernes fokus pĂ„ job og uddannelse styrkes og vil desuden give finansieringen af omrĂ„det et eftersyn.  
  • Regeringen indgĂ„r et nyt partnerskab med KL, hvor kommunerne skal sĂŠtte ambitiĂžse mĂ„l for deres integrationsindsatser, fĂžlge op pĂ„ resultaterne, anvende effektive indsatser og videndele med hinanden.