R-kampagne flyver under radaren

Mens V og S fyrer store kampagner af, der giver genlyd i pressen og på sociale medier, holder Radikale sig til deres vinderformel: Cookies.

For et par uger siden var Venstre efter kontanthjælpsfamilien, der åbenbart kan få 454.215 kroner i offentlige ydelser om året. I denne uge er Socialdemokraterne ude i en kampagne for stramning af asylreglerne.

Fælles for begge kampagner: De skaber massiv debat og er grundlagt på, at partierne skal lukke et par strategiske led, før de kan gå i valgkamp for alvor – V skal sørge for at hamre fast, at det skal kunne betale sig at arbejde, og S skal hamre fast, at de sagtens kan være hårde i filten, når de skal begrænse familiesammenføring. I skrivende stund er S-kampagnen røget helt til Malmø, hvor Vänsterpartiet kalder udspillet for racistisk.

I Danmark er der også rama-skrig på sociale medier.

Røde Kors’ Anders Ladekarl har tweetet sig til en kritisk artikel på Berlingske og rundt på alle flader melder sig kritiske røster – ikke mindst i S’ egne kommentarfelter, der blandt andet oversvømmes af svenskere.

Men det mest bemærkelsesværdige fra et valgkampsperspektiv på sociale medier er hverken S eller V og kampen om sandheden i pressen.

Det er Radikale, der i sammenligning med de store partier, fyrer kampagner af sted lige nu, der tilsyneladende ikke krummer et hår på hverken kontanthjælpsmodtageres eller indvandreres hoveder eller skaber en eneste avisoverskrift.

Det er noget blødsødent, noget uden monstre eller strammede kampagnebudskaber. But it works!

I øjeblikket kan man se Morten Østergaard sidde i yderste højre hjørne på Facebook, hvor Radikale har investeret i Facebook-annoncer. Og den dyre af slagsen, der har plads til et stort kampagnebillede. Det er Radikal lingo, hvor det handler om mennesker, bæredygtighed og vindenergi, der er svær for alvor at komme i det røde felt over.

Budskabet er relativt ufarligt – men det skal det også være, for de interesserede skal ikke klikke på det af sensationslyst – men bare af lyst til at læse mere – for klikker de af lyst, har Radikale ramt det rigtig segment. Når de klikker, ryger de nemlig ind på en kampagneside med cookies – der gør det muligt for Radikale i den kommende valgkamp at ramme den besøgende igen med R-budskaber, der kan være en anelse mindre polerede.

Et klik er en rotte i fælden, hvor Radikale ved, at brugeren med stor sandsynlighed er hoppet på siden, fordi brugeren er i det segment, der ikke går efter de strammede kampagnebudskaber, der er designet til også at skabe konflikt eller lukke strategiske led.

Har du besøgt Radikales kampagneside og accepteret deres cookies, vil du blive mødt af deres reklamer rundt på en række netmedier under valgkampen – og det er guld for Radikale. De brugte samme strategi i valgkampen i 2011, hvor deres mediebureau bag kampagnen har understreget, hvor virkningsfuldt det er – for de Radikale handler det om nicheannoncering – de skal bruge deres kampagnekroner endnu mere effektivt end partier med større budgetter, og det gør de med den fremgangsmåde: I relativt god tid inden valget får deres potentielle vælgere en cookie i deres internet-browser, og så møder vælgerne Radikale igen, når det er tid til at møde dem og Radikale skal sætte sig i de fingre, de holder blyanten med i stemmeboksen – den tilgang betyder minimalt spild, når kampagnekronerne skal bruges.

Virker det så? Meget tyder på det – selvom forskningen ikke har undersøgt det endnu i danske valgkampe. Vi har set politikere, der har koncentreret sig om ganske bestemte nicher, når de udviklede deres valgkampagner, fordi de ved, at vi kun klikker på budskaber, der er vedkommende for os selv. Det vidste Anders Fogh, da han i valgkampen 2007 på valgdagen smed breve i postkassen hos boligejerne for at minde dem om, at S ville brandbeskatte dem, hvis de fik magten. Nichemarkedsføring virker.

Og Radikale kører det stille og roligt under radaren, mens de andre partier trækker overskrifter og konflikter.