Tirsdagsanalysen: Det her taler i mod en V-DF-regering

Se aftenens Tirsdagsanalysen på TV 2 PLAY

Dagens politiske aftale om, at danskerne skal stemme om en tilvalgsordning i stedet for retsforbeholdet, vil få betydning for den parlamentariske situation efter folketingsvalget.

En regering med både Venstre og Dansk Folkeparti er blevet mindre sandsynlig. Det vurderer politisk kommentator Peter Mogensen og Helle Ib i aftenens udgave af Tirsdagsanalysen:

Det vil se utrolig syret ud, hvis man havde en regeringschef og en regeringspartner, der gik til valg på at overbevise vælgerne om henholdsvis et nej og et ja. Og Kristian Thulesen-Dahl skulle køre på, at man ikke kunne stole på statsministerens forsikringer, siger Helle Ib, der er politisk kommentator på Børsen.

Peter Mogensen mener, at dagens aftale er et plus for Dansk Folkeparti, fordi det giver partiet mulighed for at køre deres skarpe kampagne-profil i mod mere suverænitetsafgivelse til EU:

Alt EU er en gave til Kristian Thulesen Dahl. Her er de fuldstændig alene. Især når Liberal Alliance ikke kan sige andet, at man skal beholde retsforbeholdet, vurderer Peter Mogensen.

Tirsdagsanalysen

Hver tirsdag bliver der i Tirsdagsanalysen med skarpe analyser sat fokus på uges vigtigste politiske begivenheder.  De to tidligere spindoktorer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen, er faste gæster i programmet, hvor TV 2 NEWS' Anne Vig er vært.

Tirsdagsanalysen sendes hver tirsdag klokken 18.10.