Redaktør: Nu bliver det svært at forestille sig en V-DF-regering

At danskerne skal stemme om at erstatte retsforbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning er ikke noget, der gør et eventuelt fremtidigt regeringssamarbejde mellem Venstre og Dansk Folkeparti lettere.

Sådan lyder analysen fra TV 2’s politiske redaktør Anders Langballe på dagen, hvor regeringen sammen med Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti har besluttet, at danskerne senest i første kvartal af 2016 skal stemme om, hvorvidt de vil beholde det nuværende retsforbehold eller ej.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance står uden for aftalen, og derfor har Anders Langballe svært ved at forestille sig et regeringssamarbejde mellem Venstre og Dansk Folkeparti umiddelbart efter næste valg, hvis blå blok vinder.

- Kan man overhovedet forestille sig en V-DF-regering, når noget af det første den regering kommer til at håndtere er en folkeafstemning, hvor to næsten lige store partier går til et valg, hvor den ene siger ja, og den anden siger nej? Det har jeg godt nok svært ved at forestille mig, siger Anders Langballe.

TV 2’s politiske redaktør mener ikke, at en V-DF-regering med tirsdagens aftale er rykket længere væk, da det ifølge ham hele tiden har været forventningen, at en aftale ville blive landet inden det kommende folketingsvalg.

- Men jeg synes, det her underbygger det scenarie, som flere har luftet, at hvis DF kommer med i regering efter valget, så kan det sagtens være, at det først bliver efter den her folkeafstemning, siger Anders Langballe.

Løkke er meget afhængig af DF

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl var umiddelbart efter aftalen var blevet indgået ude og kritisere den på sin Facebook-profil.

Her skrev han blandt andet:

- Så kører EU-toget igen. Så skal en ny skive af Danmarks suverænitet skæres fra. Sig mig. Har de ingenting lært? Retsforbeholdet var danskernes garanti imod EU-ivrige politikere, og nu vil man have det lavet om, så netop politikerne selv kan bestemme udenom befolkningen.

Til Ritzau udtalte Kristian Thulesen Dahl, at aftalen i sig selv ikke udelukker, at DF kommer i regering efter det kommende folketingsvalg, men at det ”selvfølgelig er en sten i skoen”, og at vurderingen for øjeblikket er, at Dansk Folkeparti får mere indflydelse udenfor regeringen.

For den nuværende regering er situationen også den, at det ene støtteparti Enhedslisten står uden for aftalen, men ifølge Anders Langballe kan det blive noget mere besværligt for Lars Løkke Rasmussen at samarbejde med et EU-kritisk parti end det er for S-R-regeringen.

- DF er langt større end Enhedslisten, og hvis Løkke vinder valget tegner det til, at samarbejdet mellem V og DF bliver langt tættere, end det er nu mellem regeringen og Enhedslisten. Han er langt mere afhængig af Dansk Folkeparti, hvis han vinder, end den nuværende regering er af Enhedslisten.

For Lars Løkke Rasmussen er der er dog også fordele ved at være med i aftalen om en folkeafstemning, mener Anders Langballe.

- Ved at få lavet det her aftale har han en klokkeren aftale, der siger, det er det her, jeg vil, det er det her jeg går efter. Derfor håber han kan slippe for mindre diskussioner med Kristian Thulesen Dahl, fordi han kan sige, at der ligger en aftale, hvor der ikke er mulighed for forhandling, siger Anders Langballe.

Afstemning er ikke en statsministers drøm

På tirsdagens pressemøde i statsministeriet udtrykte Lars Løkke Rasmussen tilfredshed med aftalen, men han gav samtidigt udtryk for, at han gerne havde set afstemningen inden et kommende folketingsvalg.

Og det er der ifølge Anders Langballe en god grund til.

- Det er jo fordi, det ikke er en drøm for en statsminister at skulle igennem en folkeafstemning som denne, siger Anders Langballe og tilføjer:

- Hvis Thorning havde villet det, havde hun kunnet have fremskyndet en afstemning og taget den. Nu ligger den til den næste regering, og det der med at skulle til en folkeafstemning, hvor der er en risiko for, at befolkningen siger nej, kan blive problematisk. Så det er jo en vanskellig sag, Thorning overdrager til Løkke, hvis han vinder valget, siger Anders Langballe.

Retsforbeholdet er et af fire forbehold, som Danmark har haft siden Maastricht-traktaten blev stemt igennem i 1993 sammen med Edinburgh-aftalen.