EU-partier forhandler retsforbeholdet

Danmarks fremtidige deltagelse i det fælles europæiske politisamarbejde Europol er på dagsordenen i Folketinget i dag, hvor de EU-venlige partier mødes for at forhandle om det danske retsforbehold. Forhandlingerne endte i sidste uge uden et resultat.

De EU-venlige partier forhandler om det danske retsforbehold og den asylpolitik, som størstedelen af EU fører sammen.

- Jeg tror, at man bliver enige om den tekniske løsning i dag. Man er allerede enige om, at danskerne skal til folkeafstemning. Man er enige om, at vælgerne skal overbevises om at ophæve retsforbeholdet og stemme ja til det og altså få en tilvalgsordning, siger TV 2's politiske kommentator Peter Lautrup-Larsen. 

Det nuværende forbehold betyder, at Danmark står uden for rundt regnet 50 EU-retsakter. I løbet af forhandlingerne er omkring 20 blevet barberet væk.

Venstre, Konservative, SF og Regeringen er allerede enige om, at det danske retsforbehold skal til folkeafstemning senest i første kvartal af 2016.

Her skal danskerne stemme om, hvorvidt retsforbeholdet skal erstattes af en tilvalgsordning.

Men partierne mangler at blive enige om, hvilke dele af det retslige EU-samarbejde en ny tilvalgsordning skal omfatte.

- Med et ja til at afskaffe retsforbeholdet får vi sikret, at Danmark står stærkere i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Vores politi får lov til at være med helt fremme i kampen mod menneskehandlere, pædofilringe og andre, der begår kriminalitet over grænserne. Og for det andet får vi sagt nej til en fælles asyl og indvandrerpolitik, siger EU-ordfører i Socialdemokraterne, Morten Bødskov til TV 2 NEWS.

Du kan se eller gense interviewet med Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov, herunder.

Retsforbeholdet

Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat.

I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark.

De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.

Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.

/ritzau