Politik

Aftale på plads: Danskerne skal stemme om EU-retsforbeholdet

af

En politisk aftale om at erstatte det nuværende retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning er faldet på plads.

Partierne er netop blevet enige om, hvilke dele af det retslige EU-samarbejde en ny tilvalgsordning skal omfatte. 

Efter flere ugers forhandlinger er regeringspartierne, Venstre, SF og De Konservative nu tilsyneladende klar til at præsentere en aftale om retsforbeholdet. De tre partier og Regeringen er enige om, at det danske retsforbehold skal til folkeafstemning senest i første kvartal af 2016. Her skal danskerne stemme om, hvorvidt retsforbeholdet skal erstattes af en tilvalgsordning.

Statsminister Helle Thorning Schmidt anbefaler danskerne at stemme ja til den nye tilvalgsordning.

Også Venstre formand Lars Løkke Rasmussen mener, at der er tale om en god aftale.

- Det er en god aftale, der giver politiet bedre mulighed for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Så vi kan komme narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs. Så vil man dem til livs, skal man stemme ja. Har man en anden ambition, kan man selvfølgelig godt stemme nej, sagde Venstres formand på pressemødet tirsdag.

Dansk Folkeparti: Ny aftale er suverænitetsafgivelse

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl mener, at der er tale om en afgivelse af suverænitet med den nye aftale.

Han skrev for kort tid siden på sin facebookprofil:

  • "Så kører EU-toget igen. Så skal en ny skive af Danmarks suverænitet skæres fra. Sig mig. Har de ingenting lært?
  • Retsforbeholdet var danskernes garanti imod EU-ivrige politikere og nu vil man have det lavet om, så netop politikerne selv kan bestemme udenom befolkningen!
  • Vi kan være med i Europol mv gennem parallel-aftaler. Måske det er mere besværligt for politikerne men hva' så?
  • Det sikrer samtidig dansk selvbestemmelse over asylpolitik og grænsekontrol. Områder der ikke skal lægges i hænderne på EU-kommissærer...

TV 2 spurgte Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen:

- DF mener, det bliver en glidebane i retning af fælles udlændinge- og asylpolitik. Hvordan kan du være sikker på, det ikke bliver det?

- Det kan vi være helt sikre på, fordi vi har aftalt med hinanden, at de dele går vi ikke ind i. Og skulle nogen få tanken engang i fremtiden, så har partierne gensidig vetoret. Så jeg kan på vegne af Venstre garantere, at det ikke er et område, vi går ind i, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Enhedslisten: Ændring af retsforbeholdet handler ikke om øget bekæmpelse af kriminalitet

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, køber ikke de EU-venlige partiers påstånd om øget bekæmpelse af kriminalitet.

- Hvis man kan sige noget som helst positivt, så håber jeg da at det kan betyde, at vi nu kommer ud over det stadie, hvor man fra de EU-begejstrede partiers side nærmest forsøger at gøre det til et spørgsmål, om man ønsker kriminalitetsbekæmpelse eller ej. Sådan kan vi nemlig begynde at diskurere det reelle og egentlige indhold, nemlig om hvorvidt EU skal have noget magt på et meget stort retsområde, der indeholder rigtig mange ting, og om vi skal overlade den magt til EU for bestandigt, siger Pernille Skipper til TV 2 NEWS.

SF har ønsket tilvalgsmodel i 10 år

I 10 år har SF faktisk ment, at Danmark skulle have en tilvalgsmodel på retsområdet, fordi der er meget af den internationale kriminalitet, der kun kan bekæmpes på europæisk plan. Det siger SFs formand Pia Olsen Dyhr til TV 2 NEWS efter pressemødet.

- Der er mange direktiver med her, der giver god mening for SF. Blandt andet menneskehandel og beskyttelse af kvinder, der bliver voldtaget på tværs af landegrænser. Vi havde gerne set, at offer-direktivet var med, men det kunne vi ikke blive enige om, siger Pia Olsen Dyhr.

SF vil nu gå til justitsministeren og sikre, at danske ofre ikke er dårligere stillet end udenlandske ofre. Offerdirektivet går blandt andet ud på, at man som offer får at vide, hvornår ens gerningsmand bliver løsladt, samt at ofrene kan få retshjælp.

Radikale Venstre: Join to beat

Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, kalder det på pressemødet en stor dag for dem, der tror på et samarbejde mellem EU-landene.

- Nu er det endelig lykkedes os at få en aftale, som bringer Danmark et skridt tættere på kernen i Europa. I 1992 sagde Uffe Ellemann "If you can’t join - them beat them". I dag siger vi faktisk "Join to beat"  – nemlig samarbejd om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det vil gøre det tryggere for danskerne og til gengæld langt sværere at være kriminiel.

Retsforbeholdet

Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat.

I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark.

De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.

Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.

/ritzau