Afstemning om retsforbehold: EU følger med - men blander sig officielt ikke

af Lotte Mejlhede, Keld Vrå Andersen

I dag meldte regeringen og et stort folketingsflertal ud, at danskerne skal igennem en folkeafstemning om retsforbeholdet – et af de fire danske EU-forbehold.

I stedet for retsforbeholdet anbefaler det EU-positive flertal i Folketinget, at Danmark får en tilvalgsordning, hvor man kan sige ja til dele af samarbejdet på det retslige område – og nej til andre dele.

Herhjemme anbefaler flertallet et ja til en tilvalgsordning, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten vil anbefale et nej.

I EU-systemet i Bruxelles forventer man, at Danmark siger ja til tilbuddet om en tilvalgsordning rapporterer TV2’s EU-korrespondent Lotte Mejlhede.

- Der er ingen tvivl om, at set med EU-systemets øjne her i Bruxelles vil det undre, hvis Danmark ikke siger ja til muligheden for et tilvalgssystem på retsområdet - når vi nu sammen med Storbritannien og Irland har fået mulighed for det. Hernede kan de færreste nok forstå, hvis danskerne hellere vil foretrække det noget mere besværlige system med parallelaftaler, hvor både Kommissionen, de øvrige 27 EU lande og Parlamentet skal spørges fra sag til sag. En procedure, der nemt kan tage flere år. Men i sidste ende er det jo danskerne, der skal tage stilling og ikke et system i Bruxelles, siger hun.

- Officielt udtaler Kommissionen sig ikke om valghandlinger i medlemslandene - man vil ikke beskyldes for at blande sig i en demokratisk process, men man holder selvfølgelig øje med danskernes gøren og laden. Ikke mindst fordi vi i forvejen er i en situation, hvor mange europæere er skeptiske overfor EU. Når det handler om et fælles politisamarbejde er der dog en stor tilslutning til det i de fleste europæiske lande, fortæller Lotte Mejlhede.

Hun har i dag talt med danske EU-parlamentarikere om, hvad der er deres vigtigste grund til at anbefale henholdsvis et ja eller et nej:

Bendt Bendtsen fra De Konservative anbefaler danskerne at stemme ja:

- Den vigtigste årsag til det er helt sikkert det internationale politisamarbejde. Kriminalitet bliver begået på en helt anden måde end for 20 år siden. Kriminaliteten er meget mere international i dag, og der er et behov for at bekæmpe den i et internationalt samarbejde. Det kan vi ikke stå udenfor, siger Bendt Bendtsen.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti er enig i kriminalitetsbekæmpelsen, men for ham vejer hensynet til dansk suverænitet højere:

- Det er alt det, der ikke handler om Europol. Jeg er enig i, at vi skal blive i Europol, men vi afgiver også suverænitet på alle mulige andre områder, siger han.

Retsforbeholdet

Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat.

I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark.

De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.

Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.

/ritzau